Politisering og mistænkeliggørelse af forskningsfelter

Foreningen for Kønsforskning i Danmark ser med bekymring på den seneste tids politisering og mistænkeliggørelse af forskningsfelter inden for køn, migration, krop, race med mere

Pressemeddelelse 7. april 2021

 

Højrepopulistiske politikere, partier og meningsdannere har hængt både enkelte forskere, netværk og miljøer ud som ”aktivistiske” og ”pseudovidenskabelige”. Politikere har indkaldt til forespørgselsdebat og stillet spørgsmål til ministeren, mens ministeren har indkaldt universitetsledelserne til møde om sagen. Senest har Dansk Folkeparti mistænkeliggjort kønsforskningen i deres såkaldte ”modsvar til identitetspolitikken”.

Højrepopulistisk hetz i Europa

Vi oplever en bekymrende sammenhæng mellem den danske højrepopulistiske hetz og de angreb på køns- og migrationsforskningen, som vi ser i Frankrig, Ungarn og andre steder i Europa. Og vi ser en sammenhæng mellem den aktuelle mistænkeliggørelse og tidligere former for angreb på navngivne forskere og konkrete forskningsrapporter og -projekter.

Foreningen forstår den aktuelle hetz mod kønsforskningen og lignende forskningsfelter som en politisk mobilisering, som har politiske og ikke videnskabelige motiver. Vi forstår derfor hetzen som en politisering af kønsforskningen, som ikke har noget med forskningens kvalitet at gøre. Kønsforskningen i Danmark er metodisk stringent, og den er videnskabelig redelig, stærk og nyskabende.

Social retfærdighed

Foreningen tager klart og entydigt afstand fra den nævnte politisering af bestemte forskningsområder, så som køns- og migrationsforskning. Kønsforskningen er ligesom andre forskningsområder interesseret i sin omverden og arbejder for at forstå verden og gøre den til et bedre sted for mennesker. For kønsforskningen kan det betyde et ønske om, at forskningen skal understøtte større ligestilling, mindre diskrimination og social retfærdighed for alle mennesker uanset forskellighed. Dette står ikke i modsætning til at arbejde videnskabeligt. Tværtimod. Faktisk har kønsforskningen en lang tradition af metodologiske og kritiske undersøgelser af, hvordan videnskab etableres og kan kvalificere sig som viden. Og den danske kønsforskning er (ligesom andre felter) underlagt systematisk kvalitetskontrol i form af fagfællebedømmelse af både forskningsansøgninger, publikationer, ansættelser med mere.

Foreningen stiller sig undrende overfor anklagen om, at kønsforskningen skulle være teoretisk ensporet. Tværtimod vidner Foreningens konferencer om teoretiske, analytiske og empiriske uenigheder og flerstemmigheder i den danske kønsforskning. Der er nok ikke mange forskningsfelter med så udbredt uenighed og pluralisme blandt forskerne som netop i kønsforskningen. Kønsforskningen favner en mangefacetteret bredde af materialistiske, historiske, konstruktivistiske, affektive, kulturelle, empiriske, performative og mange andre forståelser af kønnets og kroppens ontologi.

Foreningen ser, at politisering af kønsforskning og lignende forskningsfelter er et direkte og indirekte angreb på forskningsfriheden. Dansk Folkeparti lægger op til ”luge ud” på universiteterne. Det kan kun forstås som en direkte trussel rettet mod de forskere, hvis resultater ikke stemmer overens med Dansk Folkepartis politiske holdninger. Men vi er mest bekymrede for de indirekte konsekvenser for forskningsfriheden: Når disse angreb ikke klart og entydigt modstrides af Forskningsministeren og politikerne, så kan forskere kun forstå det som et politisk signal om hvilken forskning, der ønskes, og hvilken forskning, der ikke ønskes. Selvcensur er ikke gavnlig og vil modvirke en nysgerrig og pluralistisk forskningskultur. Foreningen opfordrer derfor ministeren og politikere til entydigt at sige fra over for disse direkte og indirekte angreb på forskningsfriheden.

Opfordring fra Foreningen for Kønsforskning

Foreningen opfordrer desuden universitetsledelser og kollegaer til at slå ring om, forsvare og støtte de kollegaer, som er under angreb. Her tænker vi på alle kollegaer, hvis forskning direkte og indirekte mistænkeliggøres og angribes på unfair og ikke-videnskabelige præmisser. Og vi tænker især på de mange yngre kollegaer i usikre jobsituationer, som ofte nævnes med navn i angrebene, og som fortjener opbakning fra kollegaer, universitetsledelser og forskningsministeren til at fortsætte deres vigtige forskning.

Bestyrelsen i Foreningen for Kønsforskning i Danmark.