Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Valg af donorsæd som reproduktiv norm (en feministisk analyse af åben donorsæd), v. Rikke Andreassen, professor (mso), Kommunikation, Roskilde Universitet

Det foregående årti har Danmark set et babyboom blandt alternative familier. Især lesbiske par og (primært heteroseksuelle) solomødre har stået bag den nye reproduktion, der for alvor tog fart med lovændringen i 2006/7, som tillod lesbiske og enlige kvinder fertilitetsbehandling på linje med heteroseksuelle par. Størstedelen af de nye familier, hvoraf mange identificerer sig som LGBT+ familier benytter kommerciel donorsæd i deres reproduktion. Kommerciel donorsæd fås i tre kategorier: ‘Anonym donor’, ‘Udvidet donor-profil’ og ‘Åben donor’ (også kaldet ‘Kendt donor’). Med anonym donorsæd har forældrene og det kommende barn kun få oplysninger om donor, fx hår- og øjenfarve, højde og race; med en udvidet profil får forældrene også oplysninger om donors uddannelse, sundhed, arbejde, fritidsinteresser. Med åben donorsæd kan barnet, når det fylder 18 år få oplyst, hvem donor er. Med udgangspunkt i analyser af europæisk lovgivning inden for medicinsk assisteret reproduktion, historiske perspektiver på moderrollen, samt diskussioner om valg af donorsæd blandt lesbiske mødre og hetero-solomødre belyser dette paper, hvordan donorsæd spiller en vigtig rolle i (re)produktionen af køns- og familienormer blandt alternative familier. Reproduktionslovgivning hænger tæt sammen med LGBTQ+ rettigheder. I dag er lesbiske forment afgang til medicinsk reproduktion i over halvdelen af Europa, og enlige kvinder formelt adgang i halvdelene af europæiske lande (Präg and Mills, 2017, p. 298). Samtidig forbyder det absolutte flertal af lande anonym donorsæd. Europa har set en generel udvikling væk fra anonym donorsæd til åben donorsæd (Nordqvist and Smart, 2014; Präg and Mills, 2017). Mens denne udvikling ofte begrundes med den stigende medicinske fokus på gener (Nordqvist and Smart, 2014) og barnets tarv (Nebeling, 2009), argumenterer dette paper, at det også er det store babyboom blandt enlige kvinder og lesbiske – dvs. de nye mange faderløse familier – der har ført til ny fokus på åben donorsæd. Dette paper viser, hvordan åben donorsæd kan tolkes som et heteronormativ greb, der fastholder mænd og ’det fædrene ophav’ i en reproduktion, der eller potentielt kan udskrive dem.

Referencer:

Nebeling, Petersen, M. (2009). Fra barnets tarv til ligestilling. En queerteoretisk undersøgelse af Folketingets forhandlinger om kunstig befrugtning. Kvinder, køn og forskning, 2, pp. 30-42.

Nordqvist, P. and Smart, C. (2014). Relative strangers. Family life, genes and donor conception. Hampshire: Palgrave Macmillan.

Präg, P. and Mills, M. C. (2017). Assisted reproductive technology in Europe: Usage and regulation in the context of cross-border reproductive care. In M. Kreyenfeld and D. Konietzka (Eds.), Childlessness in Europe: Contexts, causes, and consequences (pp. 289–309). Springer