Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

#Meetoo-bevægelsen og reaktionerne blandt danske mænd, v. Kenneth Reinicke, RUC

I dette paper vil jeg diskutere, hvordan #Metoo-debatten og de krænkelsesberetninger der kommer til udtryk i Danmark både på arbejdsmarkedet, på uddannelsesinstitutioner, i offentlige rum og i nattelivet er blevet modtaget af mænd. De fleste studier om seksuel chikane har handlet om udbredelsen af fænomenet og kvinders fortællinger om, hvad de har været udsat for af forskellige former for seksuel chikane, og hvad konsekvenserne/skadevirkningerne for dem har været. Det er forståeligt, at denne viden fortrinsvis indtager de krænkedes perspektiv, og disse stemmer er måske også stadig det vigtigste at få frem i debatten. Men hvis man vil forsøge at skabe en dybere forståelse for, hvorfor seksuel chikane forekommer, og hvordan vi kan bekæmpe fænomenet, må vi som samfund ikke glemme at sætte fokus på spørgsmålet omkring, hvorfor det egentligt hovedsageligt er mænd, som udfører seksuel chikane.

Mænd er via #Metoo-bevægelsen blevet tilbudt at blive lukket ind i erfaringsfællesskab omkring følgerne af seksuelle krænkelser, som mange ikke kendte til førhen. En radikal ændring af måden som vi forholder os til seksuel chikane på, indbefatter mænds aktive deltagelse i forandringsprocessen. Et langt stykke hen ad vejen, har #Metoo-bevægelsen også været præget af solidaritet og mangel på negativ respons fra mænd. Men hvordan kombinerer man solidaritet med handling og hvordan går man fra holdning til handling, og hvordan henvender man sig til drenge og mænd på en strategisk måde?  Det store spørgsmål bliver, hvordan man kan motivere mænd til at deltage mere i debatten om seksuel chikane, når det ”rum”, som de skal tale sig ind i, stadigvæk af mange opfattes som farligt og utilgængeligt.