Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Kurdiske Kvinder i kamp – et transnational perspektiv v. Mustafa K. Topal, Ph.d.-studerende Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi. mktopal@ruc.dk

Et betydelig antal af kurdiske kvinder i Tyrkiet, tilslutter sig nu PKK (Kurdistan Arbejderparti), med henblik på at opnå øget råderum for repræsentation og handlemuligheder, hvor PKK med sine baser og træningslejre i bjergene skaber plads for subversion, der indfatter omvæltninger i kulturen og nye måder at definere køn på. I min præsentation lægger jeg fokus på hvordan transnationalisme og nationalisme som sker samtidig, indenfor et ikkeeksisterende oprindelsesland som er opdelt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, har indflydelse på dannelsen af deres identitet og køn, mens disse kvinder bliver krigere og udføre guerillakrig mod det tyrkiske militær for at frigøre oprindelseslandet Kurdistan. For de kvindekrigere som går fra byer, som bliver kaldt for metropoler, til bjergene, bliver det betragtet som en handling, hvor de går fra Tyrkiet til Kurdistan, selvom de stadig bevæger sig indenfor Tyrkiets nuværende landegrænser. Bjergene som strækker sig over andre nævnte lande skaber også mobilitet hvor kvindekriger bevæger sig uden at blive afhængige af nationale grænser mellem disse lande.

I min præsentation, hvis empiri består af deltagerobservationer, interviews med kvindelige medlemmer af PKK, skriftlige værker udgivet af PKK, påpeges det hvordan kvinder skaber et nyt bånd til bjergene, hvor bjergene og det frigjorte territorium i bjergene, bliver symbol på det oprindelsesland som ønskes etableret, mens metropoler symboliserer lands områder som er under besættelse. Til dette vil jeg anvende et transnationalistisk perspektiv for at undgå metodologisk nationalisme, idet det transnationale perspektiv tilbyder en analytisk struktur, som giver en bedre forståelse af bevægelser, forbindelser og forandringer, der er i konstant bevægelser over nationale grænser. Men jeg vil også påpege at det transnationale perspektiv har udfordringer med at forstå disse strømninger og forbindelser når nationale grænser ikke findes fysisk. Der er nemlig tale om forskelligartet komplekse tilhørsforhold inden for det samme geografiske område. Dette da transnationalisme har meget fokus på fysisk mobilitet, effekter af globalisering og andre socioøkonomisk forhold mellem nationale grænser hvor betydningen af fikset relationer til nonnationale lokaliteter ignoreres.