Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Kønsnormer og cannabismisbrug, v. Mette Kronbæk, Institut for Socialt Arbejd, Københavns Professionshøjskole

Mens rusmiddelstudier traditionelt har fremstillet cannabisbrug som en kønsneutral aktivitet, vil jeg i dette paper argumenterer for, at man ved at studere forskelle og ligheder i mænd og kvinders fortællinger om deres cannabisbrug kan få et indblik i hvorledes at kønsnormer i stort omfang er med til at forme brugernes hverdag og derigennem også deres erfaringerne med det sociale hjælpesystem. Mere specifikt vil jeg diskuterer, hvorledes mænd og kvinders fortællinger om brug af cannabis er forskellige og deres oplevelser af risici og sociale sanktioneringer i forbindelse med deres cannabisbrug. Spørgsmålet er, hvordan voksne mænd og kvinde gør brug af forskellige ritualer og strategier når de i deres fortællinger kobler deres cannabisbrug sammen med de samfundsmæssige normer om passende femininitet og maskulinitet, som de ønsker at leve op til. Dette paper er baseret på data fra mit afsluttet ph.d.-projekt om voksne cannabisbrugere i og uden for behandlingssystemet.  32 daglige voksne cannabis aldersgruppen: 22-61 år blev interviewet om deres liv med et dagligt brug af cannabis. Daglig brug af cannabis blev defineret som at bruge cannabis mindst en gang om dagen. Deltagere, der brugte andre rusmidler herunder alkohol mere end en gang om ugen, blev udelukket fra at deltage.

Ved at stille skarpt på narrativer i brugernes livsfortællinger, vil jeg diskutere hvorledes kønsnormer dukker op i fortællingerne når brugerne beskriver deres brug af cannabis og hvorledes dette influerer på deres oplevede muligheder og begrænsninger i forhold til deres deltagelse i det konventionelle samfund. Hvordan gør voksne mænd og kvinde brug af forskellige ritualer og strategier når de i deres fortællinger kobler deres cannabisbrug sammen med de samfundsmæssige normer om passende femininitet og maskulinitet, som de ønsker at leve op til? Og hvilke betydning har dette for brugernes oplevet problematikker og behandlings behov?