Forskning i/om omsorg har traditionelt været båret af en feministisk erkendelsesinteresse og typisk baseret sig på feministisk omsorgsetik. Denne teoritradition har bidraget til at sætte spotlight på omsorgens karakteristika, men har ikke kunne indfange de kampe, sociale forandringsprocesser og den politiske styringsiver som omsorgen udsættes for p.t. Derfor er der behov for at tænke omsorgen anderledes og introducere nye begreber som ”assemblage”, ”relaterethed” og det ”post-humane”, der bedre kan indfange en opsplittet, fragmenteret omsorg med forskellige slags teknologier i spil.