Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Et identitetsstudie af 3 generationer af dansktyrkere, og deres tilhørsforhold v. Sibel Özcan, sozcan@ruc.dk og ozcaansibel@gmail.com, Psykologi og Kultur og Sprogmødestudier, Roskilde Universitet

Forskningen i specialet, omhandler de tre første generationer af dansktyrkere, og deres følelser af tilhørsforhold. Studiet er baseret på etnografisk feltarbejde, med semistrukturerede interviews af 12 forskningsdeltagere, hvoraf mænd og kvinder er ligeligt fordelt imellem tre generationer. Interviewene foregik på modersmålet tyrkisk, og dataene herfra er suppleret med deltagende observationer. De teoretiske perspektiver er gjort primært af Maykel Verkuytens og Richard Jenkins’ tilgange til identitet og identifikationsteorier. Igennem disse, uddyber specialet dansktyrkeres oplevelser af egne identiteter, tilknytninger og tilhørsforhold, samt hvordan disse bliver påvirket af samfundet. Undersøgelsens resultater påviser essentielle forskelle mellem generationernes identiteter, transnationale bånd og deres følelser af tilhørsforhold. Første generation af dansktyrkere, identificerer sig tvivlløst som tyrkere, hvor tilhørsforholdet er rettet mod Tyrkiet. Denne tendens gør sig mindre tydelig hos anden generation, der primært identificerer sig med andre europæiske tyrkere. Tredje generations følelser af identitet, tilknytning og tilhørsforhold er derimod hverken entydigt rettet mod Danmark, eller Tyrkiet, fordi de oplever at blive andetgjort i begge samfund. Deltagerne føler, at danskerne forhindrer dansktyrkernes danskhedsfølelse, igennem fordomme og ekskluderinger. De italesætter kønsmæssige forskelle og ligheder iblandt dem, og danskernes håndtering af dansktyrkiske mænd, i forhold til dansktyrkiske kvinder. Mænd bliver på mødt med flere fordomme, hvilket reproducerer en modstand mod danskheden, og forhindrer tilknytningen til Danmark, og lysten til aktiv deltagelse i samfundet. Kvinderne italesætter ensidede forventninger fra etniske danskere om at frigøre sig, hvorfor de oplever det som egentligt frigørende, at omgås med andre minoritetskvinder, der ”forstår dem”, for at undgå dobbeltliv. Alt i alt er der uanset generation, en højere tendens hos dansktyrkerne, til at føle sin identitet tættere på den tyrkiske, grundet den fælles kultur og religion.