Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

KRAKA-prisen

Indkaldelse til KRAKA-prisen 2013

For at støtte nyskabende kræfter inden for dansk kønsforskning, uddeler Foreningen for Kønsforskning hvert år KRAKA-prisen. Prisens formål er at hædre en studerende, forsker eller formidler, der har bidraget med noget nyskabende til dansk kønsforskning.

Foreningen for Kønsforskning indkalder hermed indstillinger til KRAKA-prisen 2013.

KRAKA-prisen er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient. i matematik og BA i russisk Else Høyrup til Foreningen for Kønsforskning. Den uddeles  i form af et pengelegat hvert år i forbindelse med foreningens generalforsamling og årskonference. I år vil prisen blive uddelt ved foreningens årskonference den 13. april på KVINFO.

Prisens formål er at fremme dansk kønsforskning. Prisen tildeles et nyskabende og aktuelt værk, der bidrager til udvikling og/eller formidling af dansk kønsforskning. Det pågældende arbejde kan bestå i en artikel, et speciale, en monografi mv.

Alle kan indstille kandidater til prisen – det er dog ikke muligt at indstille sig selv. Indstilling sker ved indsendelse af det påberåbte værk samt en kortfattet motivation for værkets prisværdighed. Prismodtageren udpeges af en uafhængig prisbestyrelse, nedsat af foreningen.

Fristen for indstillinger er den 15. februar 2013.

Indstilling samt et eksemplar af værket sendes til:

Beate Sløk-Andersen

Gormsgade 6, lejl. 22

2200 København N

Prismodtageren forventes at holde en tale ved overrækkelsen. Talen trykkes efterfølgende sammen med prisbestyrelsens motivering i tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning.

Pionerværk om afrikanske kvinder hædres

Årets KRAKA-pris gik som tidligere offentliggjort her på siden til lektor Signe Arnfred – herunder kan du læse prisbestyrelsens begrundelse.

“Rethinking Gender in Africa honoreres med KRAKA-prisen 2012 for sit unikke bidrag til forskningen i køn, kultur og slægtskab i Afrika. Værket væver overbevisende indsigterne fra 30 års feltarbejde i Mozambique sammen med postkolonial feministisk tænkning i fængslende og originale analyser, som er præget af en slående åbenhed over for genstandsfeltet og en opvakt teoretisk nysgerrighed, der kan inspirere alle områder af kønsforskningen.

Der er tale om et pionerværk, som præsenterer kvindeperspektiver i Afrika, der ellers kun har fået begrænset plads i kønsforskningen. Undersøgelserne af mozambikanske kvinders initieringsritualer og deres bidrag til kvindelige fællesskaber åbner en ellers lukket verden, hvor kvinder fremstår stærke og kreative. Værket bevæger sig med lethed gennem forskellige tematikker og niveauer og fremstår som en ypperlig formidling af dansk kønsforskning.

Signe Arnfred, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet har igennem hele sin karriere beskæftiget sig med kvinders vilkår andre steder i verden. I 1981-84 arbejdede hun i den nationale kvindeorganisation i Mozambique, hvor hun blandt andet ledede en omfattende dataindsamling som baggrund for fastlæggelse af en revideret kvindepolitik. Interessen for kvinder i den tredje verden og særligt i Afrika har resulteret i en lang række publikationer.

KRAKA-prisen uddeles ved årskonferencen for Foreningen for Kønsforskning fredag den 11. maj på Roskilde Universitet. Prisen, der uddeles for 14. gang, er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient. Else Høyrup, og har til formål at fremme dansk kønsforskning.”

Signe Arnfred: Sexuality and Gender Politics in Mozambique. Rethinking Gender in Africa. Woodbridge: James Currey/Uppsala: The Nordic Africa Institute, 2011.

Årets KRAKA-prismodtager 2012

Som afslutning på Foreningen for Kønsforsknings årskonference er KRAKA-prisen blevet uddelt. Modtageren var lektor Signe Arnfred, Roskilde Universitet, som fik prisen på baggrund af værket “Sexuality and Gender Politics in Mozambique: Rethinking Gender in Africa”.

KRAKA-prisen er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient. i matematik og BA i russisk Else Høyrup til Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Den uddeles hvert år i forbindelse med foreningens årskonference. Prisen er indstiftet med det formål at hædre en studerende, forsker eller formidler, der har bidraget med noget nyskabende til dansk kønsforskning, med et pengelegat.

Charlotte Kroløkke overrakte prisen på vegne af prisbestyrelsen. Den fremlagte begrundelse for Arnfreds modtagelse af prisen vil blive lagt på denne blog snarest muligt.

Der skal lyde et stort tillykke til Signe Arnfred fra Foreningen for Kønsforskning..

GROFT SAGT: Overbevisende kønsforskning

I Berlingske i går aftes skrev Edith Tingstrup:

“Edith Thingstrup: Foreningen for Kønsforskning i Danmark indkalder nu indstillinger til Kraka-prisen 2012. Prisen tildeles et nyskabende og aktuelt værk, der bidrager til udvikling og/eller formidling af dansk kønsforskning.

 

Groft sagt skal hermed indstille Politikens tænketank Kraka og dens kønne direktør. For det første hylder tænketanten jo Kraka ved at stjæle hendes navn. For det andet ledes tænketanken af den største politiske begavelse i Danmark siden Regnar Lodbrog – nemlig en ren sagnfigur ved navn Peter Mogensen, hvis saga løbende genudsendes på TV2 News. Peter Mogensen kan bare forklare alt, uanset hvad der sker, og levere skarpsindige analyser af kvindelige statsministres vilkår. Hvem kan glemme den seneste? »Helle skal have flere politikere omkring sig. Jobbet som statsminister er svært.« Aldrig er kønsforskning blevet formidlet på mere overbevisende facon.”

 

.

And the winner is…

Foreningen for Kønsforskning uddeler på årskonferencen KRAKA-prisen, som er indstiftet med det formål at hædre en studerende, forsker eller formidler, der har bidraget med noget nyskabende til dansk kønsforskning, med et pengelegat.

I år går prisen til Lise Busk-Jensen for værket ”Romantikkens forfatterinder” og Charlotte Kroløkke for artiklen ”Biotourist Performances: The Doing of Parenting During the Ultrasound”. Indstillingen til årets pris, der via YouTube blev læst op af sidste års modtager, Lene Myong Petersen, kan læses her.

Vi ønsker mange gange tillykke!

Du kan læse mere om KRAKA-prisen her..

KRAKA-prisen 2010

KRAKA-prisen 2010 gik til Lene Myong Petersen for afhandlingen: Adopteret – fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse. Prisbestyrelsens indstilling og Lenes takketale kan nu læse på hjemmesiden..

KRAKA-prisen 2010: Lene Myong Petersen

KRAKA-prisen 2010 gik til Lene Myong Petersen for afhandlingen: Adopteret – fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse. Prisbestyrelsens indstilling kan læses på foreningens hjemmeside..

← Older
1 2