Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Årskonference

Årskonferencen 2013: Politik og køn i transition

Temaet for konferencen er køn og politik og keynote-talere er professor i feministisk teori Clare Hemmings, London School of Economics and Political Science, professor i kønsforskning Nadje Al-Ali, University of London, og journalist Annegrethe Rasmussen.

Konferencen, som KVINFO er vært for, byder på keynotes om politik som livsform ved analyser af anarkisten og kvinderetsforkæmperen Emma Goldman i et seksualpolitisk og feministisk perspektiv, den giver en status på situationen i Mellemøsten og Nordafrika, og den ser det nyligt afholdte amerikanske valg gennem en kønsbrille. Herudover byder konferencen på workshops om ligestillingspolitik for mænd og drenge, homonationalisme, køn og misbrug samt affekt teori.

Konferencen vil foregå både på dansk og engelsk.

Årskonference på RUC

Foreningen for Kønsforskning afholder i dag årskonference på Roskilde Universitet under temaet “Tro, håb & kærlighed”. Konferencen er arrangeret af Center for Køn, Magt og Mangfoldighed v. RUC og vi ser frem til det spændende program, de har sammensat.

Oplægsholderne er bl.a Sasha Roseneil og Hanne Marlene Dahl, som vil forholde sig til emner så som medborgerskab, følelsregimer og sociale bevægelser. På dagens workshops vil man kunne høre om alt fra  transnational adoption til queer aktivisme.

Senere på dagen vil du her på bloggen kunne læse, hvem der modtager årets KRAKA-pris. Prisen uddeles hvert år på Foreningens for Kønsforsknings årskonference for at hylde en studerende, forsker eller formidler, der har bidraget med noget nyskabende til dansk kønsforskning..

Årskonference 2012: Call for sessions

CKMM/RUC er vært for konferencen, der finder sted

Fredag d. 11. maj 2012 fra kl. 9-18 med efterfølgende festmiddag fra kl. 18.30.

Temaet for konferencen er Tro, Håb & Kærlighed – Rethinking Gender & Power After the Affective Turn og keynotes er Professor Hanne Marlene Dahl, Roskilde Universitet og Professor Sasha Roseneil, Birkbeck, University of London

Netop nu er der call for sessions med deadline 16. januar 2012. Klik på nedenstående link for at læse mere om temaet for konferencen og mulighederne for at foreslå temaer for workshops og round tables.

Call for sessions.

Årskonferencen – nu med live blogging

Foreningen for Kønsforskning sender to bloggere i marken, når Aalborg Universitet den 30. april lægger hus til foreningens årskonference.

Under overskriften “Magt & Mobilisering” vil danske og udenlandske kønsforskere præsentere og diskutere kønsperspektiver inden for temaer som f.eks. den politiske højrefløj, velfærdsstaten og medier. For at sprede noget af al den nye og spændende viden, der vil blive præsenteret på konferencen, vil der dagen igennem være live blogging. Blogindlæggene vil dukke op her på hjemmesiden og på Foreningen for Kønsforsknings side på Facebook – så følg med!

Du kan læse mere om årskonferencen her.

Årskonference: Magt og Mobilisering

FREIA Center for Kønsforskning ved Aalborg Universitet skal lørdag d. 30. april 2011 være vært for årskonferencen i Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Årets tema er ’Magt og Mobilisering – lokalt, nationalt og globalt’..

Årskonference 2010

Årskonferencen 2010 har titlen ‘At lægge krop til’. Den finder sted 24. april 2010 på Syddansk Universitet, Odense. Læs mere her om tema og call for papers..

Årskonference 2009

Sæt kryds i kalenderen 25. april 2009. Her holder Foreningen for Kønsforskning den traditionsrige årskonference. Denne gang i København. Kom og hør danske kønsforskere fortælle om deres seneste forskning og få en unik platform til at præsentere dine egne projekter..

Konference: Hvidhed og andre majoriserende bevægelser

Den 18. danske årskonference for kønsforskning vil kaste et blik på majoriseringsbevægelser og i særdeleshed spørgsmålet om hvidhed. Konferencen vil byde på to keynote forelæsninger med professor David L. Eng, University of Pennsylvania, og Anne-Jorunn Berg, Høgskolen i Bodø, samt en bred vifte af workshops.

David L. Eng er professor ved Department of English, University of Pennsylvania (USA). Eng er en af de absolut førende forskere inden for queer teori, og hans arbejde har især kredset om intersektionen race, køn og seksualitet. Hovedværket er monografien Racial Castration: Managing Masculinity in Asian America (2001), hvor kulturel produktion af asiatisk maskulinitet læses sammen med formationer af hvidhed, migration, diaspora og multikulturalisme i nordamerikansk historie. Værket har været teoretisk nyskabende ikke mindst fordi Eng sammentænker psykoanalyse og race. Som keynote speaker er David L. Eng inviteret til at tale om hvidhed og racialisering af intimitet, hvilket tager afsæt i hans nyeste bog The Feeling of Kinship: Queer Liberalism and the Racialization of Intimacy, der udkommer i løbet af 2008 på Duke University Press.

Anne-Jorunn Berg er professor ved Avdeling for samfunnsfag, Høgskolen i Bodø (Norge). Berg er en af de mest meriterede kønsforskere i Norge, og hun har publiceret omfattende især på spørgsmålet om køn i forhold til arbejdsliv, hverdagsliv og teknologi. Dertil kommer en særlig ekspertise omkring videnskabsteoretiske og metodologiske spørgsmål i forhold til samfundsvidenskabelig kvalitativ forskning. Det er med udgangspunkt i sidstnævnte, at Berg er inviteret som keynote speaker, og på konferencen vil hun tale om hvidhed og metodologi under titlen “Hard categories and hard work. Racialisation and feminist memory-work.”

Konferencen finder sted 26. april 2008, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i København..