Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Blog

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Er der ligestilling på arbejdsmarkedet?
Paneldebat om ligestillingsudfordringerne på dagens arbejdsmarked.

Hvordan ser det ud med ligestillingen på arbejdsmarkedet, hvor langt er vi nået, hvad mangler og hvor skal vi hen? Kom og diskuter med politikere, forskere og fagbevægelsen!

Panelet består af:

Lone Dybkjær, Radikale Venstre
Helle Sjelle, Det Konservative Folkeparti
Pernille Vigsø Bagge, Socialistisk Folkeparti
Nanna Højlund, FOA
Ruth Emerek, Aalborg Universitet

Dato: 7. april 2008
Tid: 17.30 – 19.30
Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52, København
Arrangør: Gefion – Feministisk Netværk.

Konference: Hvidhed og andre majoriserende bevægelser

Den 18. danske årskonference for kønsforskning vil kaste et blik på majoriseringsbevægelser og i særdeleshed spørgsmålet om hvidhed. Konferencen vil byde på to keynote forelæsninger med professor David L. Eng, University of Pennsylvania, og Anne-Jorunn Berg, Høgskolen i Bodø, samt en bred vifte af workshops.

David L. Eng er professor ved Department of English, University of Pennsylvania (USA). Eng er en af de absolut førende forskere inden for queer teori, og hans arbejde har især kredset om intersektionen race, køn og seksualitet. Hovedværket er monografien Racial Castration: Managing Masculinity in Asian America (2001), hvor kulturel produktion af asiatisk maskulinitet læses sammen med formationer af hvidhed, migration, diaspora og multikulturalisme i nordamerikansk historie. Værket har været teoretisk nyskabende ikke mindst fordi Eng sammentænker psykoanalyse og race. Som keynote speaker er David L. Eng inviteret til at tale om hvidhed og racialisering af intimitet, hvilket tager afsæt i hans nyeste bog The Feeling of Kinship: Queer Liberalism and the Racialization of Intimacy, der udkommer i løbet af 2008 på Duke University Press.

Anne-Jorunn Berg er professor ved Avdeling for samfunnsfag, Høgskolen i Bodø (Norge). Berg er en af de mest meriterede kønsforskere i Norge, og hun har publiceret omfattende især på spørgsmålet om køn i forhold til arbejdsliv, hverdagsliv og teknologi. Dertil kommer en særlig ekspertise omkring videnskabsteoretiske og metodologiske spørgsmål i forhold til samfundsvidenskabelig kvalitativ forskning. Det er med udgangspunkt i sidstnævnte, at Berg er inviteret som keynote speaker, og på konferencen vil hun tale om hvidhed og metodologi under titlen “Hard categories and hard work. Racialisation and feminist memory-work.”

Konferencen finder sted 26. april 2008, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i København..

Indkaldelse til KRAKA-prisen 2008

Foreningen for Kønsforskning i Danmark indkalder indstillinger til KRAKA-prisen 2008. KRAKA-prisen er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient Else Høyrup til Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Den uddeles hvert år i forbindelse med foreningens årsmøde.

Prisens formål er at fremme dansk kønsforskning. Prisen tildeles et nyskabende og aktuelt værk, der bidrager til udvikling og/eller formidling af dansk kønsforskning. Det pågældende arbejde kan bestå i en artikel, et speciale, en bog mv.

Alle kan indstille kandidater til prisen (det er dog ikke muligt at indstille sig selv). Indstilling sker ved indsendelse af det påberåbte værk samt en kortfattet motivation for værkets prisværdighed. Prismodtageren udpeges af en uafhængig prisbestyrelse, nedsat af foreningen. Prisen overrækkes ved foreningens årskonference: “Hvidhed og andre majoriserende bevægelser ” lørdag den 26. april 2008 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Prismodtageren forventes at holde en tale ved overrækkelsen. Talen trykkes sammen med prisbestyrelsens motivering i tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning.

Fristen for indstillinger er den 1. marts 2008.

Indstillingerne samt et eksemplar af værket sendes til:
Ann-Dorte Christensen
FREIA-Center for Kønsforskning
Aalborg Universitet
Fibigerstræde 2
9220 Aalborg Ø.

”Autoritetslister” – ikke noget for kvinder

Fra år 2010 skal en del af universiteternes basismidler fordeles på basis af ”kvalitetsindikatorer”. Indikator på kvalitet er ifølge ministeriet et tal, nemlig antallet af publikationer i bestemte videnskabelige tidsskrifter eller af bøger på bestemte forlag, som er opført på såkaldte ”autoritetslister”. Princippet er, at institutionerne får point – og dermed penge – efter hvor mange publikationer, de har i de oplistede tidsskrifter mv. Arbejdet med at udarbejde autoritetslister er nu i gang. Dette arbejde forestås af en styregruppe med repræsentanter fra UBST, Rektorkollegiet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Til at lede det faglige arbejde med at opstille autoritetslisterne har Forsknings- og Innovationsstyrelsen nedsat et Fagligt Udvalg, der skal sørge for de overordnede rammer, bla. at udpege hvilke fag og områder forskningsfeltet skal opdeles i og hvor mange tidsskrifter, forlag mv. hvert fag skal have med på listerne.

Under det faglige udvalg er der pt. nedsat 68 ”bibliometriske faggrupper”, der for hvert fag skal komme med udspil om ”autoritetslister”, der derefter skal godkendes og finjusteres af det faglige udvalg. Derefter kommer et meget centralt element, nemlig at publikationsmedierne skal niveaudeles ud fra ”kvalitet”, og det skal besluttes, hvordan de skal vægtes. Dette gøres af det faglige udvalg efter rådgivning fra de bibliometriske faggrupper.

For en kritisk diskussion af hele projektet se f.eks.

 http://professorvaelde.blogspot.com/2007/10/kvalitetsindikatorer.html

Om videnskabsministeriets vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitets¬indikator se f.eks. ”Princippapir for den danske forskningskvalitetsindikator “, på

http://www.dekanblog.sam.au.dk/wp-content/uploads/2007/06/forskningskvalitetsindikatorer_090507.pdf

Mainstreaming
Ifølge ligestillingsloven skal alle planer og vedtag vurderes for deres kønskonsekvenser. Principielt skal det altså også vurderes hvilke konsekvenser indførelsen af ”den danske forskningskvalitetsindikator” og de dertil knyttede bevillingssystemer får for henholdsvis mænd og kvinder. Det skal f.eks. undersøges i hvilken grad mænds hhv. kvinders publikationer kommer til at falde uden for ”autoritetslisterne” og – endnu vigtigere – hvordan de tidsskrifter, hvor hhv. mænd og kvinder publicerer, er blevet vægtet. Endnu er listerne og vægtningerne ikke lavet, men man kan få et fingerpeg om, hvordan det kommer til at gå, ved at se på sammensætningen af de udvalg, der skal udarbejde ”autoritetslisterne”.

Kønsskævhed
Man kan sikkert diskutere om disse udvalg er dækket af lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd (nr. 157 af 1985), således at der skulle være mindst 40% af hvert køn i udvalgene. Men det er ikke til diskussion, at hele arbejdet med at opstille ”autoritetslister¬ne” er præget af en meget høj grad af kønsskævhed.

I den overordnede styregruppe sidder 1 kvinde og 4 mænd (oplysning pr. 1. september 2007), altså en kvinderepræsentation på 20 %. Noget tilsvarende gælder i det overordnede faglige udvalg. Her sidder der 1 kvinde og 5 mænd. I de bibliometriske faggrupper sidder i alt 96 kvinder og 273 mænd, altså en kvinderepræsentation på 26 %. Nedenfor gennemgås kønsskævheden i faggrupperne mere detaljeret.

Læs mere

På rundtur i mors mave: Prænatale prinsesser og banditter

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag arrangerer KASSANDRA et foredrag ved lektor og ph.d. Charlotte Kroløkke:

På rundtur i mors mave: Prænatale prinsesser og banditter

Tirsdag d. 4. marts 2007 Kl. 19.00 – 20:00. 
På Badstuen, Østre Stationsvej 26, 5000 Odense C

Alle er velkomne, foredraget er gratis for medlemmer af Foreningen for Kønsforskning, andre betaler 20 kroner ved indgangen. 

Kassandra er den syddanske lokalforening for Foreningen for Kønsforskning.

Læs mere om arrangementet

Gender and excellence

KU deltager i forskningssamarbejdet IARU (International Alliance of Research Universities). Et af indsatsområderne er ’Understanding Women in Universities around the Globe’, og her har den københavnske ’campusgruppe’ for nylig foreslået, at ’Gender and Excellence’  blev et prioriteret forskningsområde.

Udgangspunktet var EU-rapporten ‘Gender and Excellence in the Making’ hvor det  fremhæves, at indenfor forskning er  det fremragende (excellence) hverken universelt eller naturligt givet, men er en social konstruktion der er åben for mange slags skævheder og magtkampe.

“Science as a social institution has been dominated by men (white and socially privileged) and their views of what are important and relevant. We can expect this to have a strong influence on dominant discourses and established research agendas and paradigms”. (Gender and Excellence in the Making,  2004)

I rapporten diskuteres aspekter af en (mulig) kønsskævhed i produktion og evaluering af videnskabeligt arbejde. Man finder at køn bl.a ser ud til at spille en rolle når det drejer sig om 1) at karakterisere fremragende forskning, 2) i forhold til de valgte bedømmelseskriterier 3) i valg af eksplicitte og implicitte indikatorer for forskningskvalitet og 4) i den måde kriterierne bliver anvendt på overfor mænd og kvinder.

Nu har KU udvalgt sine egne ’Stjerneforskningsprogrammer’. Blandt de 20 forskningsledere er der 2 kvinder og 18 mænd. Campusgruppen har således grund til at glæde sig over, at deres eget universitet loyalt leverer frisk empiri til studiet af, hvordan ’fremragende forskning’ konstrueres som en mandlig kategori..

Et nationalt kønsforskningsprogram?

På trods af den høje kvalitet i dansk kønsforskning så er der på mange områder tale om et regulært videns-vakuum på grund af den svingende prioritering af dette felt. Sammenlignet med Sverige har den danske vidensproduktion været ganske beskeden. I Sverige er der således indenfor området kønsforskning over de sidste årtier produceret ca. 600 afhandlinger, mens tallet i Danmark ligger på mellem 60-70. Samtidig er den estimerede forskerrekruttering i de kommende år meget beskeden. I forbindelse med etablering af den nordiske forskerskole for tværvidenskabelig kønsforskning i 2004 var den fremskrevne forskerrekruttering for Danmark på 17 ph.d. studerende, mens de tilsvarende tal for Norge og Sverige var 41 og 79!

På denne baggrund vil det være helt oplagt, at der satses på en øget rekruttering og vidensproduktion på dette felt i Danmark. Mainstreamingstrategien har betydet, at der både i EU og i en række europæiske lande i de senere år er sket en opprioritering af den forskningsmæssige indsats, når det gælder forskning i køn og køn i forskning, mens Danmark stadig halter bagud. Read more…

Kønslig omgang på universitetet

Lokalforeningen i København/Sjælland, Gefion – Feministisk Netværk har i det nyeste nummer af Corpus – et magasin for studerende på City Campus ved Københavns Universitet – en debatartikel om køn på universitetet. Artiklen introducerer de således:

Siden starten af halvfemserne har der været flere kvindelige end mandlige studerende på Københavns Universitet (KU). Tendensen er fortsat, og i 2007 var 63,5% af de optagede på KU kvinder. Det har fået flere til at påstå, at vi nu ikke bare har opnået ligestilling mellem kønnene, men at kvinderne og de feminine værdier har overtaget på universitetet. Har de det? Hvad er det for nogle forståelser af kønnet, der ligger bag kritikken af det feminiserede universitet? Og hvordan ser det ud med ligestillingen, når man vender blikket mod universitetets top?

Læs hele artiklen her og diskutér gerne emnet her på bloggen.

.

Åbent brev til Videnskabsministeren

Vedr. forlig om midler til forskning, innovation og IT

Foreningen for Kønsforskning i Danmark er positiv overfor, at der fra regeringens side er et markant fokus på forskning, hvilket netop er blevet udmøntet i et forskningsforlig med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Vi mener imidlertid, at forliget lider af afgørende mangler, hvad angår mainstreaming og ligestilling.

Forliget vil f.eks. have meget ringe effekt i forhold til et af dansk forsknings store problemer, nemlig at rekruttere kvinder til forskning på alle niveauer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har for nylig sammen med Minister for Ligestilling selv sat fokus på dette problem med rapporten Alle talenter i spil – flere kvinder i forskning (juni 2005). I rapporten fastslås det, at der i dag rekrutteres for få kvinder til forskerstillinger og at dette er et problem ”…fordi man derved ikke sikrer en fuld udfoldelse af talentmassen.” (Alle talenter i spil, side 4). En af rapportens anbefalinger til politikerne er desuden, at ”…Folketinget afsætter ressourcer til et nyt initiativ til udvikling af yngre kvindelige talenter.” (Alle talenter i spil, side 5).

Foreningen for Kønsforskning i Danmark er stærkt betænkelig ved, at regeringen i forskningsforliget ikke har taget denne meget klare anbefaling til efterretning og netop afsat penge til f.eks. et forskningsprogram, der kan være med til at udvikle yngre kvindelige forskningstalenter. Ministeriets rapport viser bl.a., at Danmark er relativt dårlig til at rekruttere kvindelige forskere på alle niveauer. 11 af de hidtil 15 EU-lande har indtil videre været bedre, når det gælder rekruttering af kvinder til forskning (Alle talenter i spil, side 3).

I det hele taget bekymrer det os, at forliget ikke indeholder overvejelser omkring køn og ligestilling. I Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder fastslås det i kapitel 3 §4 at ”…offentlige myndigheder skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning” – den såkaldte kønsmainstreaming. Dette har tilsyneladende ikke været tilfældet med det foreliggende forskningsforlig, der derfor ikke kan siges at leve op til lovens forskrifter.

Med venlig hilsen

Rikke Randorff Hegnhøj,
Forkvinde.

Newer →
1 15 16 17