Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Else Høyrup – KRAKA-prisens stifter

KRAKA-prisen er dansk kønsforsknings særlige pris, den blev uddelt første gang i 1999. Cand.scient. i matematik og BA i russisk Else Høyrup, som er kvinden bag prisen, havde i 1972 læst den amerikanske forfatter Kate Milletts bogSeksualpolitik og var blevet feminist.

Da Else Høyrup senere arvede et beløb fra sine forældre, følte hun et behov for at forene sin interesse for videnskab med sin politiske bevidsthed om kønnenes uligestilling. Sammen med Anne Scott Sørensen, Foreningen for Kønsforsknings forkvinde på det tidspunkt, fandt Else Høyrup på at stifte KRAKA-prisen.

Hensigten med prisen er at anerkende og løfte den danske kønsforskning. Prisen bliver uddelt af en uafhængig bestyrelse, og Else Høyrup er ikke med i pris-bestyrelsen. citatFor hende er det væsentligt at det er kvaliteten der afgør, hvem der får prisen og ikke personlige interesser. Samtidig betyder det meget for Else Høyrup at kønsforskningen bevarer en praktisk relevans og at det er godt formidlet. Alt sammen noget hun synes kendetegner alle de værker, der hidtil har fået KRAKA-prisen.

Formidlingen af videnskab har på mange måder præget Else Høyrups eget liv. I 1969 blev hun cand. scient. i matematik og arbejdede i mange år ved Københavns Universitets Matematiske Institut. Her startede hun som “almindelig” forskningsmatematiker, men skiftede fra 1971 retning med temaer som “matematik og samfund” og “kvinder og matematik”.

Siden blev hun forskningsbibliotekar på RUC og biograf og konsulent på f.eks. Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Else Høyrup nåede, inden hun gik på pension også at tage en BA i russisk på Københavns Universitet og hun har siden skrevet om den kvindelige russiske matematiker Sofja Kovalevskaja. Sammen med sin kæreste bruger hun nu sin tid på at formidle fysik på hjemmesidenwww.fysikhistorie.dk og så nyder hun at være sammen med sine børnebørn..