Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

2011: Magt & Mobilisering – lokalt, internationalt og globalt

FREIA – Center for Kønsforskning ved Aalborg Universitet er lørdag den 30. april 2011 vært for årskonferencen i Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Årets tema er ’Magt & Mobilisering – lokalt, nationalt og globalt’. Med denne titel håber vi at tiltrække forskere og praktikere med interesse for magt og mobilisering set i et kønsperspektiv.

Der vil være to keynote addresses, den første af Nira Yuval-Davis (bekræftet), Director of the Research Centre on Migration, Refugees and Belonging, East London University. Vi håber også at kunne præsentere keynote fra FEMCIT projektet, et netop afsluttet større forskningsprojekt om ’gendered citizenship in multicultural Europe’ (www.femcit.org).

Vi har desuden sammensat en bred vifte af workshops der med køn som omdrejningspunkt retter fokus på en række konkrete problemstillinger. De planlagte workshops er:

Session A

  1. Velfærdsstat, multikulturalisme og køn, tovholder Anette Borchorst, AAU
  2. Køn, magt og medier, tovholder Rikke Andreassen, RUC
  3. På jagt efter den ‘uforklarede’ del af løngabet , tovholder Ruth Emerek, AAU
  4. Maskulinitet, tovholder Morten Kyed og Sune Qvotrup Jensen, AAU

Session B

  1. Køn, migration og mobilisering, tovholder Birte Siim, AAU
  2. Køn i organisationer, tovholder Lotte Bloksgaard, AAU
  3. Højrepopulisme i et kønsperspektiv, tovholder Susi Meret, AAU
  4. Køn, klasse og marginalisering, tovholder Stine Faber, AU

Se mere om abstracts og tilmelding på konferencens hjemmeside: www.magtogmobilisering.aau.dk/.