Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

2010: Lene Myong Petersen

Lene Myong Petersen/Cho Shin-hee: Adopteret – fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse. Ph.d.afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2009.

Adopteret – fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelsehonoreres med Kraka-prisen for sit vægtige og originale bidrag til dansk kønsforskning. Værket sammenkæder på konstruktiv vis kønsforskning med adoptionsforskning, slægtskabsforskning, minoritetsforskning og postkolonial forskning. Afhandlingen giver ny og værdifuld viden, og den demonstrerer, hvordan kønsforskningen med fordel kan lade sig informere af og selv bliver informeret af andre forskningsområder. Samtidig understreger værket kønnets sammenvævning med især etnicitet og race.

Afhandlings emne er transnational adoption, og det empiriske udgangspunkt er 35 kvalitative interviews med voksne koreansk adopterede, som rammes ind af en grundig præcisering af den sociale kontekst, omfattende læsning af litteratur om slægtskab og adoption samt populærkulturelle fænomener.

Gennem analyse af interviewene aftegnes tydelige mønstre, der viser, hvordan de koreansk adopterede både opfattes som ‘danskere’ – og så alligevel ikke helt .

Med citatet Den danske sang er en ung blond pige zoomes der ind på race i forhold til slægtskab som afhandlingens gennemgående tema. Hverken race eller adoption har i særlig stort omfang været italesat i informanternes opvækst. Snarere har der været tale om farveblindhed som et væsentligt element i ønsket om at inkludere transnationale adoptivbørn i det etnisk danske vi . Men farveblindheden indebærer en racial stilhed. Den har til hensigt at nedbryde racialiserede forskelle og identiteter, men kommer i stedet til at reproducere og forstærke hvidhed som en usynlig og dominerende norm i en dansk kontekst. Et andet aspekt af race er kønnede forskelle i konstruktioner af asiatiske maskuliniteter og femininiteter, hvor positioner som afseksualiseret og hyperseksualiseret fremlæses på tværs af køn og seksualitet.

Gennem de grundige og dybtgående analyser bidrager afhandlingen ny og brugbar viden om køn og race. Men den skriver sig samtidig ind i en tradition for kritisk adoptionsforskning, ligesom den understreger betydningen af dette centrale tema i forhold til at forstå forholdet mellem følelser, slægtskab, køn, seksualitet og (racialiserede) identiteter.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at afhandlingen har skabt en omfattende debat om transnational adoption. Dette understreger emnets globale og samfundsmæssige relevans, men også forfatterens gode formidlingsevner. Der er tale om en yderst velskrevet afhandling, der formår at kombinere dybde og videnskabelig grundighed med en nærværende og læseværdig formidlingsform.

Bestyrelsen for KRAKA-prisen

 .