Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Årsberetning 2014

Årsberetning 2014 for Foreningen for Kønsforskning i Danmark

 

Bestyrelsens sammensætning 2013-2014:

Forkvinde:
Beate Sløk-Andersen, cand.mag., ligestillingskonsulent & PA, Statens Naturhistoriske Museum, KU

 

Øvrige medlemmer:
Bine Boldsen, cand.ling.merc, Fuldmægtig, Favrskov Kommune

Ekin Samer, cand. scient. soc, boligsocialmedarbejder, KAB

Katharina Willesen, cand.mag. i litteraturvidenskab, KU

Mia von Qualen, cand.mag., underviser, Politiskolen
Michala Hvidt Breengaard, cand.scient.soc., Ph.d.-stipendiat, Sociologi, KU
Mia Høwisch Kristensen, cand.mag., AC generalist, Socialforvaltningen, Københavns Kommune.
Rebekka Mahler
, cand.scient.soc, forskningsbibliotekar, KVINFO
Rikke Juel Madsen, Ph.d.-stipendiat, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

Sharon Davara Thomsen, projektmedarbejder, Kvinderådet

Michael Nebeling Petersen, adjunkt, Institut for Kulturvidenskaber, SDU

 

Suppleanter:
Inge Henningsen, cand.stat., Seniorforsker, AU

Dag Heede, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU

 

Kritiske regnskabslæsere:
Helle Poulsen, ph.d., cand.comm., fuldmægtig, Styrelsen for Forskning og Innovation
Gry Høngsmark Knudsen, adjunkt, Institut for Marketing & Management, SDU

 

KRAKA-prisbestyrelsen:
Beate Sløk-Andersen, cand.mag., ligestillingskonsulent & PA (forkvinde)
Rebekka Mahler, forskningsbibliotekar (bestyrelsesmedlem)
Christina Fiig, lektor (tidligere bestyrelsesmedlem)
Bodil Olesen, museumsinspektør (tidligere bestyrelsesmedlem)

Christian Groes-Green, adjunkt (eksternt medlem)

 

Administration:
Medlemsadministration
I 2013 har foreningen haft en stigning i medlemstallet. Foreningen har nu 184 medlemmer, fordelt på 86 studerende, 88 i arbejde, 2 pensionister, 6 institutioner og 2 gratis medlemskaber. Tjek med Inge

 

Økonomi
Fra Inge

KRAKA-prisen blev i år givet til Ann-Karina Henriksen for hendes ph.d.-afhandling “Dramatiske Liv – en antropologiske undersøgelse af pigeperspektiver på vold og konflikter”, som var afleveret ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet. Prisen blev som trationen overrakt i forbindelse med foreningens årskonference.

 

Aktiviteter:

 

Forskningspolitiske aktiviteter
Foreningen er repræsenteret i forskellige forsknings- og ligestillingspolitiske fora og har det sidste år bl.a. via Det Landsdækkende Koordinationsudvalg for Kønsforskning forsat arbejdet med at få opprioriteret kønsforskningen i Danmark. Dette er bl.a. gjort via en henvendelse til forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen. Tidligere på året har foreningen tillige via koordinationsudvalget indsendt anbefalinger til Videnskabsministeriet om, hvordan køns- og ligestillingsaspekter i Horizon2020 kan udmøntes.

Foreningen har inden for det sidste år også bidraget til Danmarks nationale rapport om opfølgning på FN’s Beijing-handlingsplanen. Vi var ikke formel høringspart men fik vores bidrag ang. forskningspolitik indsendt via Kvinderådet, som foreningen er medlem af.

Derudover har foreningen engageret sig i den nordiske kønsforskningspolitiske agenda via møder med Nordisk Information för Kunskap om Kön (NIKK) og nordiske ”søsterforeninger”. Disse samarbejder forventes i øvrigt udvidet til sommer, hvor Nordisk Forum i Malmö vil blive udnyttet som mødested med ligesindede, nordiske foreninger.

 


Foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg, netværk og fora:

Det Landsdækkende Koordinationsudvalg for Kønsforskning: Foreningens forkvinde har repræsenteret foreningen i dette udvalg, suppleret af Inge Henningsen. Dette udvalg består af en række repræsentanter fra de danske kønsforskningsmiljøer, der mødes to gange årligt med henblik på at udveksle erfaringer, diskutere forskningsmæssige og forskningspolitiske initiativer og give øvrige indspark til Koordinatoren for Kønsforskning, hvori udvalget er forankret. Udvalget har udover de ovenstående indspark til ministeriet også etableret kontakt til KVINFO’s nye direktør, Nina Groes.

Kvinderådet: Kvinderådet koordinerer de kvindepolitiske krav og påvirker udviklingen nationalt og internationalt. 46 organisationer er medlemmer. Inge Henningsen er efter en periode som suppleant indtrådt i Kvinderådets styrelse, og repræsenterer hermed Foreningen centralt i Kvinderådet. Fokus i Kvinderådets arbejde er pt. at koordinere den danske deltage i Nordisk Forum i juni 2014.

Mainstreamingsnetværket: Mainstreamingnetværket af 2005 består af flere organisationer og enkeltpersoner fra bl.a. fagbevægelse, kvindebevægelse og forskningsverden. Netværkets formål er at fremme kønsmainstreaming som metode og dermed ligestillingen i Danmark. Mia von Qualen repræsenterer foreningen i Mainstreamingsnetværket. Mainstreamingsnetværket har det sidste år især fokuseret på øremærksning af barsel til mænd.

Møder i Ligestillingsafdelingen: Foreningen har tidligere været indbudt til et baggrundsgruppemøde for kvindeorganisationer i Ligestillingsafdelingen hvert kvartal, hvilket dog nu er blevet nedjusteret til haævårlige møder. Her fortæller afdelingen om de initiativer, der bliver sat i gang og organisationerne informerer om deres aktiviteter samt kommer med input til afdelingen. Foreningen er repræsenteret af forkvinden i denne sammenhæng.

 

Formidling/synliggørelse:
Facebook og web: Bestyrelsen har intensiveret brugen af Facebook som platform for løbende kommunikation om stort og småt til medlemmerne. Facebook-siden bruges tillige som reklamesøjle for arrangementer, der er arrangeret af foreningen eller andre relevante organisationer/foreninger. Foreningens hjemmeside har fået nyt design takket være webmaster Michael Nebeling, hvilket har gjort hjemmesiden mere ”tidsløs” og derfor ikke stiller de samme krav om løbende blogindlæg, hvilket bestyrelsen har haft svært ved at leve op til.

Via Universitetsavisen v. KU har foreningens forkvinde i øvrigt rejst debat omkring rekruttering og kønnede mønstre i den danske forskningsverden.

 

Vækstlaget: Foreningen har fortsat sit meget succesfulde samarbejde med KVINFO omkring ”Vækstlaget”, hvor færdige kandidater og ph.d.er præsenterer deres forskning og hvor der er tid til at networke over en drink efterfølgende. Der er afholdt to arrangementer per semester plus et særligt Vækstlagsarrangement som del af årskonferencen på Aarhus Universitet. I alt er 19 aktuelle kønsforskningsprojekter på denne måde blevet formidlet og debatteret i København og Aarhus.

Foreningen har inden for det sidste år også afsøgt mulighederne for at lave Vækstlag-arrangementer udenfor København, f.eks. i Aalborg, Aarhus eller Odense. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde en lokal forankring i Odense og Aalborg, men foreningen vil i det kommende år støtte lignende arrangementer i Aarhus, arrangeret af foreningen Kønsanalytisk Forum (et studenterdrevet initiativ). Foreningen er derudover i dialog med Kvindemuseet om mulige Vækstlag-arrangementer på museet.

 

Kvinder, Køn & Forskning: Dette tidsskrift bliver udgivet af en udgivelsesforening og er huset og støttet af Koordinationen for Kønsforskning, KU. Foreningen har en økonomisk aftale med tidsskriftet, således at foreningens medlemmer modtager tidsskriftet. Dette synes stadig at være til gensidig gavn for både foreningen og tidsskriftets udgivere.

 

Årskonferencen
Foreningens årskonference blev i 2014 afholdt den 29. marts i Aarhus i et samarbejde mellem Institut for Kultur & Samfund (AU) og Kvindemuseet. Titlen på konferencen var Køn & Rum og tiltrak omkring 100 deltagere.

 

Den fremtidige rækkefølge for årskonferencens placering er således:
2015: SDU/Odense

2016: DPU/København

2017: Aalborg

2018: RUC