Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Årsberetning 2016

Årsberetning 2016 for Foreningen for Kønsforskning i Danmark

Bestyrelsens sammensætning 2016:

  • Inge Henningsen (forkvinde)
  • Anette Fauerskov Bruus Jørgensen
  • Mia von Qualen
  • Michael Nebeling Petersen
  • Anna Chris Thomson
  • Sebastian Mohr
  • Bodil Lundsgaard Josephsen

Kritiske regnskabslæsere:

  • Helle Poulsen
  • Gry Høngsmark Knudsen

KRAKA-prisbestyrelsen:

  • Inge Henningsen
  • Karen Sjørup
  • Bodil Olesen,
  • Anette Fauerskov Bruus Jørgensen

Medlemstal
Foreningen har i alt 106 medlemmer. Det er 11 mindre end sidste år. Medlemmerne er fordelt på

46 studerende/arbejdssøgende/pensionister, 56 i arbejde, 2 institutioner og 2 gratis medlemskaber

Økonomi

Foreningen har i 2016 – trods medlemstilbagegangen – et driftsoverskud på 8.474,58. Dette kan dels forklares ved den forskudte betaling for Kvinder, Køn og Forskning, dels at bestyrelsen ikke har haft rejseudgifter i forbindelse med bestyrelsesmøderne. I budget 2016 er beløbet til rejser og møder fastholdt.

Ved siden af betaling for abonnementer på Kvinder, Køn og Forskning er afholdelse af faglige

arrangementer  (incl årskonference) den største udgiftspost.  Når der også i budgettet for 2016 er afsat et relativt højt beløb til afholdelse af faglige arrangementer skal dette tages som udtryk for en fortsat prioritering af området.  Budgettet afspejler foreningens intention om, at der også skal være møder i andre universitetsbyer. Det budgetterede underskud afspejler et generelt ønske om aktivitetsforøgelser.

I 2016 har der ikke været udgifter til sekretær, idet det ikke har været muligt at finde en sådan. I det kommende år skal der ansættes en sekretær. Opkrævning af  kontingent foregår via PBS og der er i 2016 ingen udgifter til porto. Udgifterne til administration må betragtes som meget lave.

 

Aktiviteter:

 

Forskningspolitiske aktiviteter

Foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg, netværk og fora:

Det Landsdækkende Koordinationsudvalg for Kønsforskning. Udvalg består af en række repræsentanter fra de danske kønsforskningsmiljøer, der i princippet mødes to gange årligt med henblik på at udveksle erfaringer, diskutere forskningsmæssige og forskningspolitiske initiativer og give øvrige indspark til Koordinatoren for Kønsforskning, hvori udvalget er forankret. Udvalget har ikke haft mødet i 2015 og i 2016. Det er af stor betydning for foreningens at udvalget fungerer. bestyrelse har diskuteret initiativer til at ændre formen for  det nationale samarbejde om kønsforskning

Kvinderådet: Foreningen er medlem af Kvinderådet. Kvinderådet koordinerer de kvindepolitiske krav og påvirker udviklingen nationalt og internationalt. 43 organisationer er medlemmer. Inge Henningsen er medlem af  Kvinderådets styrelse, og repræsenterer hermed Foreningen centralt i Kvinderådet.

Mainstreamingsnetværket: Foreningen er medlem af Mainstreamingnetværket. Mainstreamingnetværket af 2005 består af organisationer og enkeltpersoner fra bl.a. fagbevægelse, kvindebevægelse og forskningsverden. Netværkets formål er at fremme ligestillingen bl.a med kønsmainstreaming som metode. Mia von Qualen repræsenterer foreningen i Mainstreamingsnetværket.

Møder i Ligestillingsafdelingen: Foreningen deltager i  i Ligestillingsafdelingens halvårsmøder. Her fortæller afdelingen om de initiativer, der bliver sat i gang og organisationerne informerer om deres aktiviteter samt kommer med input til afdelingen. Dette fører vanligvis ikke til noget. Foreningen er repræsenteret af forkvinden i denne sammenhæng. Foreningen støtter stadig, at Ligestillingsministerens årlige Perspektiv- og handlingsplan erstattes af en egentlig ligestillingsstrategi, der omfatter alle samfundsområder. Se senere.

Nordisk forening for ligestilling. Anette Fauerskov Bruus Jørgensen har siddet i bestyrelsen for den Nordisk forening for ligestilling som repræsentant  for Foreningen. Hermed fungerer hun som medlem af  redaktionskomiteen for tidsskriftet Nora.

Forsk 2025 Foreningen for Kønsforskning har sammen med Koordinationen for Kønsforskning i to omgange lavet indspil til Forsk 2025, der er Forskningsrådets plan for den strategiske forskning i Danmark frem til 2025. Her pegede vi bl.a. på vigtigheden af at knytte en række generelle køns- og ligestillingskriterier til den strategiske forskning i Danmark. F.eks. ved 1) at indføje ligestillings og kønsbalance i de generelle strategier for forskning og innovation; 2) at indføje krav om  kønsdimensioner i projekter i de generelle strategier ; 3) at opfordre ansøgere til at indarbejde kønsdimensioner i dataindsamling, i data bearbejdning i slutbrugerflade m.v.; 4) at anvende kønsdimensioner som kvalitets/ eller evalueringskriterie. Foreningen følger udviklingen i Forsk 2025 i det nye år.

En dansk ligestillingsstrategi

Kvinderådet tog på TalkTown2016 initiativ til at starte et samarbejde om udviklingen af en dansk ligestillingsstrategi, der omfatter ligestilling i et bredere perspektiv og afspejler synspunkter og holdninger hos de kønspolitiske og ligestillingsengagerede organisationer og bevægelser. Foreningen for Kønsforskning har besluttet at deltage i arbejdet med bidrag om en dansk kønsforskningsstrategi. Arbejdet er desværre gået lidt i stå, men vi fastholder engagementet.

 

Formidling/synliggørelse/møder:

Facebook og web: Bestyrelsen bruger fortsat Facebook som platform for løbende kommunikation om stort og småt til medlemmerne. Facebook-siden bruges tillige som reklamesøjle for arrangementer, der er arrangeret af foreningen eller andre relevante organisationer/foreninger. Foreningens hjemmeside er til gengæld mere ”tidløs”. Vi er fortsat tilfredse med denne opdeling.

Kvinder, Køn & Forskning: Dette tidsskrift bliver udgivet af en udgivelsesforening og er huset og støttet af Koordinationen for Kønsforskning, KU. Foreningen har en økonomisk aftale med tidsskriftet, således at foreningens medlemmer modtndelse med udgivelsen af ager tidsskriftet. Dette synes stadig at være til gensidig gavn for både foreningen og tidsskriftets udgiv ere. Der har i efteråret været afholdt er velbesøgt ”release” arrangement i forbindelse med udgivelsen af nummer om antropologi. Vi undersøger sammen med redaktionen om dette kan blive en tradition.

Vækstlaget: Foreningen har fortsat sit meget succesfulde samarbejde med KVINFO omkring ”Vækstlaget”, hvor færdige kandidater og ph.d.er præsenterer deres forskning og hvor der er tid til at networke over en drink efterfølgende. Der er afholdt to arrangementer per semester. Et samarbejde med Kvindemuseet i Århus har i foråret 2017 ført til afholdelse af det første Vækstlag i Århus

TalkTown. Ved  Kvindefestivalen TalkTown afholdt Foreningen et velbesøgt foredragsarrangement ”Hvorfor Kønsforskning” med 8 foredrag.

Årskonferencen i 2016. Årskonferencen for Kønsforskning 2016 blev under navnet ”Bodies, Big Data, Believers – Twists Turns and Challenges in 21st Century Gender Research” blev afholdt torsdag d. 28. og fredag d. 29. april i Kæbenhavn. Koordinationen for Kønsforskning var hovedarrangør og 215 deltagere, 26 oplægsholder, 3 key-note speakers og 20 overdådige kager sørgede for, at årets konference blev en succes!

Krakaprisen 2016. Krakaprisen blev i 2016 tildelt Tidsskriftet Kvinder. Køn og Forskning.

I begrundelsen blev det fremhævet, KKF har fra sin start haft den ubeskedne ambition at dække et helt forskningsfelt og at det gennem årene har skabt en referenceramme for danske kønsforskere og andre kønsinteresserede på tværs af faggrænser og ansættelsessteder. Det gælder både nyere kønsforskningsteori, men også vigtige artikler, som man har kunnet henvise til i mange år. Det har samtidig været en betydningsfuld publiceringsmulighed for mere utraditionelt orienterede danske kønsforskere.

 

Regnskab 2016 og budget 2017

 

  Budget 2016 Regnskab 2016 Budget 2017
Indtægter      
Kontingenter 65.000 50.000,00 60.000
Indtægter i alt 65.000 50.000,00 60.000
Udgifter      
Tidsskriftet (kr. 275 x 113) 36.000 32.17 5,00 36.000
PBS+Web 2.000 1.765,92 2.000
Sekretær 5.000   5.000
Medlemskaber                    2.500 2.335,00                2.500
Møder/rejser 5.000 1.739,00 5.000
Faglige arrangementer 10.000 3.510,50 10.000
Oplysningsmateriale                   3.000                  3.000
Udgifter i alt 63.500 41.525,42 63.500
Underskud/overskud 1.500 8.474,58 -3.500
       
Indestående på driftskonto 1.1.2017   135.768,02  
Indestående på opsparingskonto 1.1.2016   0,00  
Indestående i alt 1.1. 2017   135.768,02  
       
Indestående i alt 2016   125.045,67  
 

Udestående/indestående

     
Kraka   7.200,00  
KKF   -29.750,00  
Udestående i alt   -22.550,00  
       
Formue 1.1.2017

Formue 1.1.2016                                                                                                                                

                    113.218,02

                  102.298,44

 

 

Inge Henningsen 06.juni 2017

 

Foreningen for Kønsforskning

Kommentarer til regnskab 2016

Indtægter

Foreningen har haft kontingentindtægter på 50.000 kr. Dette er en tilbagegang i forhold til 2015 på kr. 7.225 kr. Medlemstallet er opgjort til 106 medlemmer. Det er 11 mindre end sidste år. Medlemmerne fordeler sig således (sidste års medlemstal i parentes)

46 (42) studerende & pensionister
56  (71) i arbejde
2 (2)  institutioner
2 (2) gratis (Kvinderådet og Else Høyrup)

Udgifter

Interne møder/rejser: Dette repræsenterer udgifter til deltagelse i redaktionsseminarer i Nora.

Medlemskaber: Vi er medlemmer af Kvinderådet.

Faglige arrangementer: Foreningens årskonference blev i 2016 afholdt (med 215 deltagere) torsdag d. 28. og fredag d. 29. april. Koordinationen for Kønsforskning var hovedarrangør. Derudover har der været 4 velbesøgte arrangementer i Vækstlaget, vores samarbejde med Kvinfo om præsentation af nyere dansk kønsforskning. Budgettet afspejler foreningens intention om, at der også skal være møder i andre universitetsbyer. Foreningen deltog i TalkTown i maj 2016. Vi fik betalt lokaleudgifter via vort medlemskab i Kvinderådet.

Udregning af saldo 1.1.2015. Betaling for Kvinder, Køn & Forskning 2016 bliver først afholdt i 2017. Til gengæld indeholder regnskabet betaling for KKF 2015. I saldoen er indregnet Kraka prisens gæld på 7.200 kr

Vi har samlet alle driftsudgifter på en konto.

Formue 1.1.2016

Foreningens formue pr. 1.1.2017 udgør 113.218,02 kr. Foreningens formue pr. 1.1.2016 udgjorde 102.298,44 kr. Forbedringen skyldes primært overskuddet fra 2016 , samt at regnskabet indeholder en udgift på  32.175 kr  for KKF, 2015, mens udgifterne i 2016  er29.750,00 kr, der først afholdes næste år.

Som det fremgår af regnskabet har Foreningen – trods medlemstilbagegang –haft et  overskud i 2016 . det samme gælder 2015, 2014 og 2013.

Budget 2017

Budget 2017 opererer med et underskud på 3.500 kr. Budgettet er på udgiftssiden primært baseret på en fremskrivning af 2016 -tallene, bortset fra en helt nødvendig udgift til sekretær.  For at få fremtidige budgetter til at balancere er det planen at intensivere arbejdet med medlemsrekruttering, hvorfor der bl.a .er afsat et beløb til udarbejdelse af nyt informationsmateriale.

Faglige arrangementer: Vækstlag fortsættes og udbredes til resten af landet. Deltagelse i TalkTown og andre kvindemøder. Samtalemøder genoptages. Sammen med redaktionen for KKf prøver vi at arrangere ”release-parties”.

Møder/rejser: Her er taget højde for, at Foreningen forhåbentlig får bestyrelsesmedlemmer udenfor København.

Inge Henningsen 05. juni 2017

 

 

Regnskab for 2016, Foreningen for Kønsforskning.

 

 

De kritiske regnskabslæser har gennemgået foreningens regnskab for 2016 og sammenholdt det med budgettet og bilag, ligesom vi har taget stilling til budgetforslaget for 2017.

 

Overordnet ser regnskabet fint ud og resultatet er bedre end forventet, idet der er et overskud på kr. 8.474,58. Der har været lavere indtægter via kontingenter end budgetteret, men udgifter til bl.a. faglige arrangementer og rejser har også været lavere end budgetteret. Der har ikke været udgifter til sekretær. Der er en overførsel på kr. 2.247,77 fra en opsparingskonto, der ikke er omtalt i kommentarerne til regnskabet.

 

Vi noterer os også, at medlemstallet er gået ned. Det har ikke haft indflydelse på økonomien på grund af lavere udgifter, men vi ser positivt på, at bestyrelsen forsøger at finde måder at få flere medlemmer.

 

Foreningen har ydet støtte til fagligt arbejde (Vækstlaget), hvilket må anses for en væsentlig aktivitet. Aktiviteten er nu udvidet til andre egne af landet, hvilket er positivt. Der er dog ikke givet støtte i den størrelsesorden, som forventet i budgettet.

 

Foreningens formue er pr. 1.1.2017 på kr. 113.218,02. Det er positivt, at foreningens økonomi er konsolideret. Det kan dog diskuteres, hvor stor en formue, det er fornuftigt at have i foreningen og vi opfordrer bestyrelsen til at diskutere dette. Noget af formuen er måske bedre brugt til aktiviteter, der kan fremme foreningens formål.

 

De kritiske regnskabslæsere kan anbefale, at regnskabet for 2016 godkendes.

 

Budget 2017

 

Der er budgetteret med en indtægt på kontingentsiden på kr. 65.000, der er en forsigtig fremskrivning af medlemsindtægten for 2016. Det kunne det være dejligt, hvis denne forventede fremgang i medlemstal holder og vi opfordrer bestyrelsen til at gøre en indsats her.

 

Der er i 2017 afsat samme beløb til møder, rejser og faglige arrangementer som i 2016. Dette beløb blev ikke brugt fuldt i 2016. Vi opfordrer bestyrelsen – også i lyset af foreningens store formue – til at intensivere udbuddet af faglige arrangementer – specielt uden for København. Dette kan måske også give en stigning af medlemmer uden for København.

 

De øvrige udgiftsposter ser fornuftige ud.

 

Med disse kommentarer kan de kritiske regnskabslæsere anbefale at godkende budgettet for 2017.

 

København, den 12. juni 2017

 

 

Gry Høngsmark Knudsen                        Helle Poulsen