Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

2004: Dorthe Staunæs

KRAKA-prisen uddeles af Foreningen for Kønsforskning i Danmark ved årskonferencen Køn og etnicitet: lokale og globale konfigurationer Roskilde Universitetscenter den 17. april 2004. KRAKA-prisen er indstiftet af Else Høyrup med det formål at støtte nyskabende bidrag til dansk kønsforskning.

Prisen tildeles i år adjunkt, ph.d. Dorthe Staunæs, Institut for pædagogisk psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet, for ph.d.-afhandlingen ”Køn, etnicitet og skoleliv”, Roskilde Universitetscenter 2003.

Afhandlingen analyserer, hvordan etnisk og kønnede subjekter fremtræder i de levede og fortalte sociale og diskursive praksisser i skolelivet på 7. klassetrin, et klassetrin i grænselandet mellem barn og ung. Ikke mindst sættes fokus på, hvordan (versioner af) den ’normale’ etniske og kønnede elevsubjektivitet etableres og forstyrres i relation til det ’ikke-normale’, det ikke-acceptable og det ikke-legitime.

Afhandlingens empiriske omdrejningspunkt er to skoler med mange minoriserede elever. Den ene skole kalder sig en etnisk dansk skole, mens den anden har en formuleret multikulturel politik. I disse to kontekster analyserer Staunæs, hvordan divergerende skolepolitikker og praksisser på forskellig vis konstituerer, understøtter og underminerer tilblivende subjektiviteter mellem eleverne. Hun bearbejder det empiriske materiale fra skiftende vinkler, der tematiserer hvordan kategorierne køn, etnicitet, alder og seksualitet former hinanden og dermed subjekterne: Kategorierne toner hinanden, de skygger for hinanden, underminerer og fastlåser hinanden, opløser hinanden, på forskellig vis, i forskellige situationer og sammenhænge.

Staunæs udfører læsninger, genlæsninger, modlæsninger og perspektivskift – foruden hvad hun selv kalder komparationslæsning, oppositionslæsning og overskudslæsning. Derigennem etablerer hun nye analyse- og begrebskategorier, der udgør spændende nye bidrag til forskningen på området. Hun analyserer børnenes ’tilbehør’ og kroppe hvilket bringer endnu nye dimensioner til analyserne. Trods denne komplekse og til tider hæsblæsende analysestrategi, demonstrerer Staunæs et imponerende overblik over det empiriske materiale. Et overblik, der helt i tråd med hendes intentioner aldrig manifesterer sig i stivnede konklusioner og faste kategoriseringer.

Det teoretiske overskud i afhandlingen er stort. Staunæs arbejder med køns- og etnicitetsteori, post-kolonial teori, aktør-netværksteori, poststrukturalisme m.m. Hun reflekterer kritisk over disse teorier og etablerer sit eget teoretiske ståsted. Dog uden at underminere de ambivalenser og spændinger, der eksisterer mellem de inddragne positioner. Dette teoretiske overskud kommer også til udtryk i analysen, hvis originale præg ikke mindst skyldes hendes evne til at fastholde de komplicerede teoretiske inspirationer i arbejdet med det empiriske materiale.

Afhandlingen opererer i et politisk minefelt, hvor der for tiden kun findes to mulige- og hinanden gensidigt fastlåsende positioner; ’halal-hippien’ og ’den evigt bekymrede’. Gennem analysernes særlige åbenhed og flertydighed skabes nye ”steder”, hvorfra de komplekst sammenvævede kategorier og dynamikker bliver meningsbærende og –brydende, hvilket samtidig åbner for videre refleksion og muligvis forandring. Staunæs udvikler altså ikke bare nye forskningsmæssige positioner,hun viser også, hvordan de politiske positioner kan åbnes.

Gennem denne righoldige analyse af levet etnisk og kønnet skoleliv bringer Staunæs (dansk) køns- og etnicitetsforskningen et skridt videre– teoretisk, analytisk, empirisk samt i samspillet herimellem – og akademisk og politisk. Derfor skal hun have KRAKA-prisen 2004.

Bestyrelsen for KRAKA-prisen og Foreningen for Kønsforskning.