Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

2005: Nina Javette Koefoed

KRAKA-prisen uddeles af Foreningen for Kønsforskning i Danmark ved årskonferencen Magt og Identiteter i en globaliseret verden, Aalborg Universitet 16. april 2005. KRAKA-prisen er indstiftet af Else Høyrup med det formål at støtte nyskabende bidrag til dansk kønsforskning.

Prisen tildeles i 2005 adjunkt, ph.d. Nina Javette Koefoed, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet for ph.d.-afhandlingen: Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre – Køn og ret i dansk ægteskabs- og sædelighedslovgivning i det lange 18. århundrede. Afhandlingen udkommer i bogform på Museum Tusculanums forlag efteråret 2005.

Afhandlingen beskæftiger sig med retssystemet og reguleringen af ægteskab og reproduktion i Danmark fra slutningen af 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Afhandlingens tese er, at der sker en sekularisering af stat, moral og lovgivning i denne periode. Det får store konsekvenser for opfattelsen af uægteskabelig seksualitet, moderskab, faderskab og dermed for mødres, børn og fædres retslige stilling.

Afhandlingen viser, hvordan kvinden i løbet af 1700-tallet bliver gjort ansvarlig for at vække seksuel lyst hos det andet køn, men også hvordan moderkærligheden tematiseres. Der skabes opmærksomhed på børns forsørgelse og på de uægte børns vilkår og større ligeret. Parallelt hermed dokumenteres, at faderskabet udvikler sig fra at blive opfattet som reelt ægteskabsløfte til forsørgelsesansvar over for barnet, men ikke over for kvinden.

Denne udvikling, der er helt original og ikke tidligere har været påvist i Danmark, tegnes med en historikers og arkivrottes sikre hånd. Med et omfattende og vanskeligt tilgængeligt arkivmateriale argumenterer Nina Koefoed i detaljer overbevisende for denne overordnede udvikling. Afhandlingen igennem forholder forfatteren sig selvstændigt og originalt til komplicerede historieteoretiske positioner, der udfoldes og diskuteres igennem analyserne og det empiriske materiale uden at blive påtrængende. Kønnet står klart, men diskret frem som det sted, hvor de afgørende skred sker.

Afhandlingen argumenterer ikke for den aktuelle relevans af moderskabets og faderskabets retlige stilling, men den aktualitet er indlysende for læseren af afhandlingen: Skal fædre (kun) betale til børnene og er mødre pr. definition de bedste til at opdrage dem? Svaret ville være nej i slutningen af 1600-tallet, ja i begyndelsen af 1800-tallet og i begyndelsen af det 2000-tallet fortsætter debatten.

Bestyrelsen for KRAKA-prisen og Foreningen for Kønsforskning.