Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

2006: Anne Birgitte Richard

Anne Birgitte Richard: Køn og kultur. 1930ernes og 1940ernes kamp om køn, kultur og modernitet læst gennem kvindernes tekster. Museum Tusculanums Forlag, 2005.

Værket er en doktordisputats, antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad d. 9. februar, 2005. Forsvaret fandt sted d. 27. maj, 2005.
Der er endnu kun få doktordisputatser inden for dansk kønsforskning, men Køn og kultur. 1930ernes og 1940ernes kamp om køn, kultur og modernitet læst gennem kvindernes tekster har været værd at vente på. Anne Birgitte Richard tager her tråden op fra en af de første danske doktorafhandlinger, der eksplicit forholdt sig til den nyere kønsforskning, nemlig Pil Dahlerups litterære kønskritik i Det moderne gennembruds kvinder fra 1983, med et nyt periodestudium, denne gang af mellemkrigstiden.

Afhandlingen er et vægtigt videnskabeligt indlæg i den aktuelle kanondebat med et kønskritisk perspektiv. Den påviser, hvordan litteratur kanoniseres eller udstødes allerede i sin samtid i kraft af de forbindelser, der etableres mellem tiden, teksterne og kulturen, i dette tilfælde en for den danske nationallitteratur så vigtig periode som mellemkrigstiden. Frem for at tage afsæt i en modstilling af det etablerede hierarki af mandlige og kvindelige forfatterskaber, foretager forfatteren her det greb at nærlæse en række kvindelige forfatterskaber og se nærmere på det overleverede interne hierarki mellem de mere kendte (Karen Blixen, Sonja Hauberg, Tove Ditlevsen), de knap så kendte (Aase Hansen, Hulda Lütken, Bodil Bech, Tove Meyer) og de i dag så godt som ukendte (Johanne Buchardt, Ellen Duurlo, Ellen Raa, Caja Rude, Jo Jacobsen, Ellen Kirk, Minna Vestergaard). Kortene blandes på ny, idet der laves tematisk organiserede læsninger på tværs: Kosmos, Tiden, Naturen og Barnet. I fremstillingen af hvert af disse temaer dominerer forskellige forfattere og tekster, der omvendt karakteriseres ud fra deres hovedplacering. Tove Ditlevsen er fx en kerneskikkelse i temaet Barnet – og hendes forfatterskab anskues dermed også hovedsageligt herudfra. I hver enkelt del trækkes der sammenhænge op på tværs og gives plads til mere principielle litteratur- og kønsteoretiske overvejelser og (litteratur)historiske fremstillinger. På den måde understreges og anskueliggøres kompleksiteten i de litterære kvalitetskriterier og samspillet mellem litteratur, tid og rum. Der gives ikke i afhandlingen noget bud på en ny kanon for mellemkrigstiden. Det er heller ikke ærindet. I stedet demonstreres det her videnskabeligt, at og hvordan national kanondannelse etableres i et komplekst samspil med såvel sam- som eftertid. Dette kan næppe undgås; men det er vigtigt, at det løbende reflekteres i den litterære kritik, inden vi mister fornemmelsen af den litterære mangfoldighed, der er en del af vor litterære arv.

Afhandlingen honoreres med KRAKA-prisen for sin integrerede, modne og nuancerede anvendelse af den nyere kønsforsknings og den litterære kønskritiks videnskabelige indsigter og resultater, som den dermed også har lagt nye standarder for.

Bestyrelsen for KRAKA-prisen og Foreningen for Kønsforskning

 .