Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Indkaldelse til KRAKA-prisen

KRAKA-prisen er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient. i matematik og BA i russisk Else Høyrup til Foreningen for Kønsforskning. Den uddeles i form af et pengelegat hvert år i forbindelse med foreningens årskonference. I år vil prisen blive uddelt ved foreningens årskonference den 29. april i København.

Prisens formål er at fremme dansk kønsforskning. Prisen tildeles et nyskabende og aktuelt værk, der bidrager til udvikling og/eller formidling af dansk kønsforskning. Det pågældende arbejde kan bestå i en artikel, et speciale, en monografi mv.

Alle kan indstille kandidater til prisen – det er dog ikke muligt at indstille sig selv. Indstilling sker ved indsendelse af det påberåbte værk samt en kortfattet motivation for værkets prisværdighed. Prismodtageren udpeges af en uafhængig prisbestyrelse, der består af repræsentanter for den danske kønsforskning.

Prismodtageren forventes at holde en tale ved overrækkelsen. Talen trykkes sammen med prisbestyrelsens motivering i tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning. Du kan finde de sidste 10 års prisvindere og deres takketaler på Foreningen for Kønsforsknings hjemmeside.

Fristen for indstillinger er den 15. februar 2016.

Indstillingen og et eksemplar af værket sendes til

Inge Henningsen, Kongensvej 13, 2000 Frederiksberg

Indstillingen kan også sendes  til koensforskning@gmail.com

.