Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Årsberetning 2011

Bestyrelsens sammensætning 2010-2011

Forkvinde:

Gry Høngsmark Knudsen, mag.art., ph.d.-stipendiat, Institut for Marketing og Management, SDU

Øvrige medlemmer:
Rebekka Mahler, cand.scient.soc, forskningsbibliotekar, pt. konstitueret biblioteksleder, KVINFO
Mia von Qualen, cand.mag., underviser, Gentofte HF
Diana Højlund Madsen, ph.d., cand.scient.soc., adjunkt, FREIA – Center for Kønsforskning AAU Michala Hvidt Breengaard, cand.scient.soc., Ph.d.-stipendiat, Sociologi, KU
Mia Høwisch Kristensen, cand.mag., AC generalist, Kontor for Inklusion og Mangfoldighed, Københavns kommune.
Lotte Bloksgaard
, ph.d., cand.scient.soc., adjunkt, FREIA – Center for Kønsforskning, AAU
Katrine Bindesbøl Holm Johansen, cand.scient.anth., videnskabelig assistent, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Beate Sløk-Andersen, cand.mag., fuldmægtig, KU
Bine Boldsen, cand.ling.merc, Undervisningsassistent, AU

Suppleanter:
Helle Poulsen, ph.d., cand.comm., fuldmægtig, Styrelsen for Forskning og Innovation
Inge Henningsen, cand.stat., Seniorforsker, AU

Kritiske regnskabslæsere:
Christina Fiig, lektor, Institut for Kultur og Samfund – Europastudier, AU
Lene Mørk Hansen, museumsinspektør, Kvindemuseet

KRAKA-prisbestyrelsen:
Forkvinde: Gry Høngsmark Knudsen
Bestyrelsesmedlem: Rebekka Mahler
Tidligere bestyrelsesmedlem: Christina Fiig
Tidligere bestyrelsesmedlem: Yvonne Mørch, lektor, RUC
Eksternt medlem: Niels Ulrik Sørensen, adjunkt, DPU.

Administration:
Medlemsadministration
I 2011 har foreningen haft en stigning i medlemstallet. Foreningen har nu 176 medlemmer, fordelt på 85 studerende, 85 i arbejde, 4 institutioner og 2 gratis medlemskaber.

Økonomi:
2011 gav et overskud på 8.808,54 kr. Foreningens økonomi fortsætter således med at være stabil og vi har nu en formue på 39.059,42 kr, så der også fremover er plads til at dække uforudsete udgifter eller tilbyde årskonferencerne underskudsgaranti.

Desuden har foreningen oprettet en konto med 10.000,- kr. til festligholdelsen af Foreningens 25 års jubilæum i 2015

KRAKA-prisen blev i år givet til Signe Arnfred for værket Sexuality and Gender Politics in Mozambique. Rethinking Gender in Africa. Woodbridge: James Currey/Uppsala: The Nordic Africa Institute, 2011

KRAKA-prisens midler er i år blevet geninvesteret og vi håber at den kommer til at give lidt bedre overskud, i år har Foreningen suppleret prisbeløbet op.

Forskningspolitiske aktiviteter:
Foreningen er repræsenteret i forskellige forsknings- og ligestillingspolitiske fora og har også i perioden taget selvstændige initiativer til fremme af en kønsforskningspolitisk dagsorden. I denne periode har vi bl.a. via koordinationsudvalget forsat arbejdet med at få sat et nationalt kønsforskningsprogram på dagsordenen, hvilket foreløbig kulminerede i formuleringen af FORSK2020. Vi var ikke formel høringspart men fik vores bidrag indsendt via Kvinderådet. Vi har fortsat arbejdet med forskningsprogrammet og vi er med i HORIZON2020, som er formuleringen af EU’s strategiske forskningsprogram.

Deltagelse i udvalg:
Foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg, netværk og fora:

Koordinationens referencegruppe: Foreningen har fortsat sit gode og tætte samarbejde med Koordinationen for Kønsforskning og har tidligere været repræsenteret i referencegruppen. Der er nu nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra KU. Foreningen følger dog stadig koordinationens virke tæt, bl.a. via koordineringsudvalget.

Kønsforskningsmiljøernes koordineringsudvalg: Diverse bestyrelsesmedlemmer deltager i Koordinationsudvalget for Kønsforskning. Dette udvalg består af en række repræsentanter fra de danske kønsforskningsmiljøer, der mødes to gange årligt med henblik på at udveksle erfaringer, diskutere forskningsmæssige og forskningspolitiske initiativer og give øvrige indspark til Koordinatoren.

Kvinderådet: Kvinderådet koordinerer de kvindepolitiske krav og påvirker udviklingen nationalt og internationalt. 46 organisationer er medlemmer. Helle Poulsen har siden 2006 repræsenteret Foreningen i Kvinderådets styrelse, hvor hun foruden de månedlige styrelsesmøder deltager i Kvinderådets internationale arbejde, arbejdet omkring politisk og ledelsemæssig repræsentation og er tovholder på et udvalg om uddannelse og forskning. Men Helle er trådt ud af Kvinderådet styrelse og Inge Henningsen stillede ved Kvinderådets generalforsamling op til styrelsen og opnåede valg som suppleant.

Kønsnetværket/FORDI: Kønsnetværket har været en sammenslutning af de fleste danske u-landsorganisationer og andre organisationer. Det er et fagligt netværk, der har til formål at styrke de danske ulands-NGO’ere arbejde med køn, ligestilling og mainstreaming. Netværket bliver finansieret af Danida og huses af Folkekirkens Nødhjælp. Foreningen har deltaget i netværkets arbejde, da et af formålene er at få et mere kontinuerligt samarbejde mellem NGO’ere og forskere, der arbejder med køn og udvikling. Diana Madsen og Helle Poulsen har deltaget i netværket, og Diana Madsen sidder som suppleant i styregruppen. Kønsnet er pr. 17. april 2012 ændret til netværket FORDI, hvor Mia von Qualen nu deltager for foreningen eftersom både Diana Madsen og Helle Poulsen træder ud af bestyrelsen.

Kvindemuseet i Danmark: Foreningen har været repræsenteret i Kvindemuseets bestyrelse ved Christina Fiig, der tidligere har været medlem af Foreningens bestyrelse. Christina har i årets løb orienteret Foreningens bestyrelse om aktiviteter på Kvindemuseet for at bibeholde den kontakt, der har været tradition, da Kvindemuseet var repræsenteret i Foreningens bestyrelse.

Mainstreamingsnetværket: Mainstreamingnetværket af 2005 består af flere organisationer og enkeltpersoner fra bl.a. fagbevægelse, kvindebevægelse og forskningsverden. Netværkets formål er at fremme kønsmainstreaming som metode og dermed ligestillingen i Danmark. Mia von Qualen repræsenterer foreningen i Mainstreamingsnetværket. Mainstreamingsnetværket holdt møde med Manu Sareen som ny minister på ligestillingsområdet og foreningen var repræsenteret af Mia von Qualen. Mainstreamingsnetværket fik også foretræde i ligestillingsudvalget, hvor Foreningen ligeledes var repræsenteret af Mia von Qualen.

NeMM: Netværk for mænd og maskulinitet har til formål at fremme forskningen i maskulinitetsproblematikker og øge dialogen mellem forskerne indadtil og derigennem etablere et dansk forskningsfelt om mænd og maskuliniteter, samt skabe netværk mellem forskere globalt. Desuden søger netværket at højne kendskabet til forskningsområdet i en bredere offentlighed og derigennem øge bevidstheden om problemstillinger, der vedrører mænd og maskuliniteter i forandring anskuet i et mangfoldigheds-, ligestillings- og/eller frigørelsesperspektiv. Mia Høwisch Kristensen repræsenterer foreningen i NeMM.

Kvartalsmøder i Ligestillingsafdelingen: Foreningen indbydes hvert kvartal til et baggrundsgruppemøde for kvindeorganisationer i Ligestillingsafdelingen. Her fortæller afdelingen om de initiativer, der bliver sat i gang og organisationerne informerer om deres aktiviteter samt kommer med input til afdelingen. Forskellige bestyrelsesmedlemmer har deltaget i disse møder for foreningen.

Formidling/synliggørelse:
Nyhedsbrev, web og blog
Bestyrelsen er begyndt at bruge mulighederne på nettet mere til at informere og inddrage foreningens medlemmer. I år er vi nået til at afprøve nyhedsbrevet, som udkommer 1 gang om måneden og har haft god respons fra medlemmerne.

Bloggen bliver fortsat brugt til at offentliggøre foreningens forskningspolitiske tiltag og debatoplæg, invitere til debat og formidle interessante links, artikler, arrangementer mv af interesse for kønsforskning.

Foreningen er også på Facebook, hvor der bliver linket til alle nye indlæg fra hjemmesiden.

Desuden har foreningen deltaget i en vedholdende avisdebat om anvendelsen af kvotering på universiteterne.

Vækstlaget:
Foreningen har fortsat sit meget succesfulde samarbejde med Kvinfo – Vækstlaget, hvor færdige kandidater og ph.d.ere præsenterer deres forskning og hvor der er tid til at networke over en drink efterfølgende. I efteråret 2011var der vækstlagsmaraton med seks forskellige oplæg, der præsenterer nyt fra kønsforskningen. Lars Salomonsson Christensen og Julie Richard Fjeldsted talte om Ægdonation, søstersolidaritet og genspredning, mens Mai Therkildsen diverterede med Behårede “freaks” fra Victoriatiden. Maria Roug pegede på at Fædre har et ben i hver diskursiv lejr, når det drejer sig om barsel. Mia Keinicke kiggede på forvrængede spejlinger af køn og seksualitet i værket ’Ladylike’. Og Bonnie Vittrup undersøgte hvordan man knækker kønskoden i folkeskolen. Endelig præsenterede Rikke Voergård-Olesen Ikke-heteroseksuelle bekendelser på arbejdspladsen.

I foråret 2012 har der været to arrangementer henholdsvis d. 24. februar og 13. april. I februar drejede Vækstlaget sig om køns-identiteter og – kategorier på spil. Beate Sløk-Andersen diskuterede køn som infrastruktur og Rikke Skyum kiggede på moderskabet som kulturel norm. Endelig undersøgte Stine Frydendahl Larsen hvordan kvindelige migrationsarbejdere forhandler positioner som husarbejde og politisk aktivitet.

I april var overskriften “Unge, rus og seksualitet”. Anna Busk Rasmussen kiggede nærmere Paradise Hotel, mens Sidsel Harder diskuterede, hvordan unge oplever sammenhængen mellem stoffer og seksualitet. Det tredje oplæg lå uden for temaet, idet Helena G. Hansen udforskede debatten om kønskvotering i hhv. Danmark og Storbritannien.

I 2012 er det vores ambition at udbrede vækstlaget til miljøerne udenfor København både i Odense og Ålborg/ Århus.

Kvinder, Køn & Forskning:
Kvinder, Køn & Forskning bliver udgivet af en udgivelsesforening og er huset og støttet af Koordinationen for Kønsforskning. Derudover modtager det bevillinger fra Kulturministeriet og Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Foreningen har en økonomisk aftale med tidsskriftet, således at foreningens medlemmer modtager tidsskriftet.

Årskonferencen:
Foreningens årskonference blev i 2011 afholdt i Ålborg af FREIA, under titlen: Magt og mobilisering. Der er flere blogindlæg på hjemmesiden fra konferencen.

Årets konference blev afholdt på RUC af Center for køn, magt og mangfoldighed d. 11. maj under titlen Tro, håb og kærlighed

Den fremtidige rækkefølge er således:

2013: København

2014: Århus

2015:Odense

 

 .