Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Årskonference 2011 Find alle blogindlæg fra årskonferencen 'Magt og mobilisering' 2011 i Aalborg. Læs om keynotes fra Nira Yuval-Davis og Myra Marx Ferree, om workshops og ikke mindst KRAKA-prisvinderne.

Lotte Bloksgaard: Barsel til forhandling

På dagens første workshop session vælger vi at lære nyt om ”Køn i organisationer”, hvor Lotte Bloksgaard fra AAU og Jo Krøjler fra RUC holder oplæg. Her kommer først et indlæg om Bloksgaards præsentation.

Lotte Bloksgaard: ”Fædres forhandlinger af barselsorlov og maskulinitet på arbejdspladsen”

Lotte Bloksgaard præsenterer resultater fra sin ph.d-afhandling ”Arbejdsliv, forældreskab og køn – forhandlinger af løn og barsel i tre moderne virksomheder”. Afhandlingen er baseret på empirisk feltarbejde i tre virksomheder: Telia, IKEA og en anonym virksomhed. I afhandlingen har Lotte undersøgt sammenhængen imellem 1. lønforhandling og køn og 2. hvordan hhv. kvinder og mænd forhandler barselsorlov i Danmark. I sit oplæg tager Bloksgaard udgangspunkt i sidstnævnte fokuspunkt.

Langt den største del af barselsorloven i Danmark tages af kvinder og kun 7,3 procent tages af mænd imodsætning til Island og Sverige, hvor mænd tager imellem 20 og 30 procent. Fordelingen af barsel mellem forældrene sker ifølge Bloksgaard gennem forhandlinger på flere forskellige niveauer, både i familien og på arbejdet. Her spiller det ind, at køn forhandles og lægges fast i interaktionen med andre mennesker – køn er kulturelle konstruktioner, der sætter begrænsninger og rammer for, hvordan man kan være mand på sin arbejdsplads eller hvordan man gør ‘far’. Men samtidig har Bloksgaard også set på de diskurser som påvirker vores praksis. I forholdet mellem ord og handling viser der sig interessante diskrepanser, da intentioner om at gå på barsel ikke altid bliver til praksis hos mandlige medarbejdere.

Det empiriske grundlag bygger på interviews med fædre der skal til eller lige har været på barsel og deres ledere. Dette materiale har vist, at det at gå på barsel bliver anset som noget feminint, d.v.s. ”det er noget kvinder gør”. Forældreskab bliver italesat som noget kønsneutralt, selvom det viser sig, at barsel i langt højere grad forbindes med kvinder. Alene det metodiske i at spørge til barsel viste sig at være en kønnet aktivitet.

Lovgivningen der giver fædre ret til 14 dages barselsorlov er med til at legimitere den praksis, der er på området. D.v.s., mænd tager 14 dage, fordi det er det, som de jo har ret til. Forældreorlov er derimod synoymt med moderen. Hvor mænd skal varsle, hvis de tager barsel, skal kvinder meddele, hvornår de kommer tilbage. Mænds orlov er forhandlingsbar og skal tilpasses arbejdspladsen.

Generelt set tager højtlønnede mænd mest barsel, mens de lavestuddannede tager mindst barsel. Bloksgaard skelner imellem traditionspræget forældreskab og modernitetspræget forældreskab, der i højtuddannede hjem er en langt højere refleksivitet omkring mænds barsel, fordi højtuddannede kvinder også gerne vil tilbage til deres arbejde.

Prakssiserne er tæt forbundet med virksomhedernes regler og mænds orlovsprakssisser kan påvirkes af strukturer eks. gennem virksomhedens egne regler på området. Rettighederne på lovniveau er individuelt afhængige af den pågælden virksomhedskultur, hvor manden er ansat.

Men rettigheder kan også påvirke praksis; på Island har begge forældre f.eks. tre måneders barsel hver og tre måneder til deling, hvilket har medført, at mænd nu tager 33 % af barselsperioden..

Comments

  1. Henrik Fugl

    “Forældreskab bliver italesat som noget kønsneutralt” hvordan er du kommet frem til det?

Submit a Comment