Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Blog

Åbent brev til uddannelses- og forskningsministeren

5. Oktober 2014

 

Åbent brev til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen vedrørende kønsskævheden i regeringens forslag om dimensionering af de videregående uddannelser.

Kære Sofie Carsten Nielsen

Kønsskæve nedskæringer

Foreningen for Kønsforskning opfordrer hermed regeringen til at revurdere sit forslag om nedskæring på de videregående uddannelser. Nedskæringerne vil gøre det sværere for kvinder at få opfyldt deres uddannelsesønsker. De vil øge kønsskævheden blandt det videnskabelige personale og reducere mulighederne for at opnå samfundsmæssigt vigtig viden om køn. Datagrundlaget for nedskæringerne er både usikkert og skævvredet, idet det repræsenterer en historisk og ikke en aktuel arbejdsløshed. Samtidig vil forslaget ramme udviklingen af vækstområder i dansk erhvervsliv, fordi arbejdsstyrken ikke vil have de kvalifikationer, der er behov for.

På universitetsområdet rammer forslaget helt uforholdsmæssigt kvinders uddannelsesmuligheder, idet nedskæringerne er koncentreret i fag, der har mange kvindelige studerende (Antropologi, klassisk humaniora, sprog, æstetiske fag, biologi). Dimensioneringen er angiveligt udtryk for bekymring over kandidaternes arbejdsløshed i disse fag, men bygger på stærkt selekterede måletids-punkter og forældede arbejdsløshedstal. F.eks. har Magistre, DJØFere og Ingeniører i 2014 helt samme dimittendarbejdsløshed. Samtidig kan man konstatere at humaniora/æstetiske fag og antropologi i modsætning til f.eks. naturvidenskab og teknologi er områder med et stigende antal beskæftigede akademikere. Dette afspejler samfundets økonomiske og erhvervsmæssige udvikling, der i stigende grad stiller krav om en kombination af kvalifikationer fra forskellige innovationskil-der og uddannelsesretninger, herunder kommunikation, kulturforståelse og socialt entreprenørskab.

Det aktuelle dimensioneringsforslag lægger op til en drastisk nedskæring af optaget på udvalgte fag. Dette vil medføre betydelige indskrænkninger blandt det videnskabelige personale, og det vil komme til at uddybe kønsskævheden blandt de ansatte på universiteterne, da der er forholdsvis mange kvindelige ansatte på de nedskæringstruede fag. Samtidig vil det blive et problem for kønsforskningen, da de fleste kønsforskningsmiljøer er placeret på de humanistiske fakulteter, og det også er her, at køn stærkest og mest systematisk er inddraget i den bredere forskning.

Fagligt er nedskæringerne fulgt af ønsker om, at flere skal søge ind på ingeniøruddannelserne. Erfaringen tilsiger, at nedskæringerne kun i ringe grad vil have den effekt. I de sidste mange år, har der været mellem 5. 000 og 10.000 totalafviste på de videregående uddannelser, mens der samtidig har været ledige pladser på de tekniske uddannelser, der åbenbart ikke opleves som et alternativt til de primære uddannelsesønsker. Man må regne med, at de tusindvis af nye afviste vil opføre sig på samme måde, især da den aktuelle arbejdsløshed på de tekniske uddannelser er den samme som på andre områder. Nedskæringerne vil derfor primært føre til en forøget mismatch mellem de unges uddannelsesønsker og fordelingen af studiepladser.

På denne baggrund opfordrer vi regeringen til at trække dimensioneringsforslaget tilbage.

Venlig hilsen

Inge Henningsen

Forkvinde

Foreningen for Kønforskning i Danmark

 

 

 

 

 

Workshop: FRA FORSKNING TIL POLITIK Hvordan kommer vi fra viden til virkning?

Foreningen for Kønsforskning i Danmarks workshop på Nordisk Forum, Malmö.

Malmö Arena, Arenavägen 15 215 32 Malmö. Lokale: Davis

Lørdag den 14. juni kl. 12.00-13.30. Facebook-invite.

 

Kønsforskning har igennem de sidste 30 år haft afgørende betydning for at køn er blevet sat på den politiske dagsorden. Workshoppen vil fokusere på, hvordan kønsforskning konkret kan få indflydelse i udformningen af politik. Hvordan får vi politikere i tale, og hvordan kan vi bedst gribe lobbyisme an. Den berører hvordan praktikkere, interesseorganisationer og forskere kan medvirke til at relevant kønsforskning synliggøres, inddrages og anerkendes som bidrag til politiske beslutningsprocesser.

 

Program

12.00-12.05

Velkommen, Foreningen for Kønsforskning

12.05-12.20

Agnete Andersen, sekretariatschef i arbejdsmarkedsstyrelsen – Hvordan tager ny lovning form, og hvordan kan vi forsøge at få relevant forskning inddraget i lovarbejde? Agnete Andersen vil på baggrund af sine erfaringer i det ‘politiske maskinrum’ tale om hvad der sker i det politiske system hvor den enkelte forsker eller NGO måske ikke har adgang.

12.20-12.35

Professor Drude Dahlerup, Stockholms Universitet – Hvad kan vi lære fra en international kontekst? Dahlerup vil med udgangspunkt i sin forskning omkring anvendelse af kvotering i politik over hele verden og sit arbejde som konssulent for FN o.a. omkring indførelse af forskellige typer af kvotering (i bl.a. Cambodia, Sierra Leone, Kosovo, Egypten, Tunisien og Bhutan), give et indblik i alternative måder at gribe implementering af kønsforskningens indsigter an.

12.35-12.50

Ligestillingskonsulent Marianne Bruun, 3F – Er det civilsamfundet, der fremover skal finansiere kønsforskningen? Som repræsentant for en fagforening, 3F, som både aftager, forbruger og finansierer kønsforskning vil Bruun udforske, hvilken rolle civilsamfundet kommer til at spille for fremtidens kønsforskning.

12.50-13.30

Debat mellem panel og deltagere. Ordstyrer: Forskningsbibliotekar Jytte Nielsen, Kvinfo

NORDISK FORUM MALMØ 2014

– New Action on Women’s Rights

Fyraftensmøde i Danner. Bekæmpelse af seksuelle overgreb og vold mod kvinder.

Fyraftensmøde den 8 marts kl.17:
Bekæmpelse af seksuelle overgreb og vold mod kvinder

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag inviterer Politisk Gruppe i Danner til fyraftensmøde. Aftenen byder på tre tankevækkende oplæg om vilkårene for bekæmpelse af seksuelle overgreb mod kvinder og efterfølgende mulighed for debat.

  •   16.45: Ankomst. Vi serverer lidt snacks og drikkevarer inden oplæg.
  •   17.00: Politisk Gruppe byder velkommen.
  •   17:10: Kvinders ret til egen krop og rettigheder i Asien v/ Marie Louise Muff & CamillaRodriques Braz Silva, Institut for Menneskerettigheder.
  •   17.30: Kultur, rettigheder og lovgivning i Mellemøsten v/ Naser Khader.
  •   17.50: Pause.
  •   18.00: Problemstillinger om seksuelle krænkelser i Danmark v/ Chris Poole.
  •   18.20: Debat og spørgsmål.
  •   18.40: Tak for i dag og på gensyn.Arrangementet afholdes af Politisk Gruppe – en frivilliggruppe i Danner, der sætter fokus på og skaber debat om voldsudsatte kvinder og børns vilkår samt om kønspolitik.Alle er velkomne. Først til mølle, da der er begrænsede antal pladser. Tilmelding sker ved at sende fulde navn og adresse til: 8marts@danner.dk
    Af sikkerhedsmæssige årsager skal ID medbringes på dagen. Tilmelding skal ske senest den 5. marts.

    Vi glæder os til at se dig.

    Bedste hilsner
    Politisk Gruppe i Danner

page1image12904

Årskonferencen 2013: Politik og køn i transition

Temaet for konferencen er køn og politik og keynote-talere er professor i feministisk teori Clare Hemmings, London School of Economics and Political Science, professor i kønsforskning Nadje Al-Ali, University of London, og journalist Annegrethe Rasmussen.

Foreningen for Kønsforsknings Årskonference 2013

Arrangør: KVINFO

Konferencen, som KVINFO er vært for, byder på keynotes om politik som livsform ved analyser af anarkisten og kvinderetsforkæmperen Emma Goldman i et seksualpolitisk og feministisk perspektiv, den giver en status på situationen i Mellemøsten og Nordafrika, og den ser det nyligt afholdte amerikanske valg gennem en kønsbrille. Herudover byder konferencen på workshops om ligestillingspolitik for mænd og drenge, homonationalisme, køn og misbrug samt affekt teori.

Konferencen vil foregå både på dansk og engelsk.

 

Tid og sted

Lørdag den 13. april 2013 kl. 9-18.00
Det Kongelige Biblbiotek, Dronningesalen og KVINFO, Christians Brygge nr. 3. 
Efterfølgende festmiddag fra kl. 19 på restaurant Ofelia i Skuespilhuset

 

Tilmelding

Klik på linket for at melde dig til konferencen

http://forside.kvinfo.dk/om-kvinfo/arrangementer/tilmelding-til-arskonferencen-2013

Pris inkl. frokost:

400 kr. – Medlemmer af Foreningen for Kønsforskning
600 kr. – Ikke-medlemmer af Foreningen for Kønsforskning
250 kr. – StuderendeHusk at det også er muligt at deltage i festmiddagen om aftenen. Middagen koster 315 kr.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 2. april 2013

Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen eller konferencen generelt, så send en mail til Lára Sigurdardóttir: lara.sigurdadottir@kvinfo.dk

 

For yderligere informationer, Konference program, keynotes, workshops samt praktiske informationer kan finds på Kvinfos hjemmeside. Tryk på linket:

http://forside.kvinfo.dk/om-kvinfo/arrangementer/aarskonference2013

 

 

Årskonferencen 2013: Politik og køn i transition

Temaet for konferencen er køn og politik og keynote-talere er professor i feministisk teori Clare Hemmings, London School of Economics and Political Science, professor i kønsforskning Nadje Al-Ali, University of London, og journalist Annegrethe Rasmussen.

Konferencen, som KVINFO er vært for, byder på keynotes om politik som livsform ved analyser af anarkisten og kvinderetsforkæmperen Emma Goldman i et seksualpolitisk og feministisk perspektiv, den giver en status på situationen i Mellemøsten og Nordafrika, og den ser det nyligt afholdte amerikanske valg gennem en kønsbrille. Herudover byder konferencen på workshops om ligestillingspolitik for mænd og drenge, homonationalisme, køn og misbrug samt affekt teori.

Konferencen vil foregå både på dansk og engelsk.

Teater og debat om ligestilling

Fire Europæiske Søndags Matinéer

Teater og debat om ligestilling

Arbejdernes Kunstforening, Arbejdermuseets Venneforening , Rejsescenen, Arbejdermuseet og AOF Frb.-Kbh. er gået sammen om at afholde 4 europæiske Søndags Matinéer med tilskud fra EU Nævnet.
Den første søndag i februar, marts, april og maj i år vil Arbejdermuseets festsal danne rammen om 4 Europæiske Søndags Matinéer. De 2 første gange er det teaterforestillinger, der er oplæg til spændende debatter. Den 3. gang er det en berømt billedkunstner, der medvirker til at skabe liv i debatten og alle gangene er der medlemmer af Europaparlamentet, der løfter det op i et europæisk perspektiv. Den 4. gang er der uddrag af en teaterforestilling og hver gang vil der også være fællessange til at skabe en hyggelig stemning. Arbejdermuseets venneforening og Arbejdernes Kunstforenings medlemmer har gratis adgang.

Søndag den 3. februar kl. 14.00 – 16.00: Fokus på ligestilling. Dels i et europæisk perspektiv, dels i et historisk. Rejsescenen viser “Åh, disse kvinder – et humoristisk og musikalsk causeri”. Med Sonja Oppenhagen og Rikke Wölck samt Erik Juul Andersen ved klaveret.

Efter forestillingen, der varer en lille time, følger en debat om ligestilling mellem køn. Vi ser det som et af de områder, hvor EU-samarbejdet har stor betydning. Skal EU i endnu højere grad bruges som løftestang, så kvinder i hele Europa får langt større lighed?

Debattører: Medlem af Europaparlamentet, Britta Thomsen, Danmarks første ligestillingsminister Jytte Andersen og en repræsentant fra Arbejdermuseet med en introduktion til museet.
Ordstyrer: Kirsten Juul Andersen.

Fokus på social dumping

Søndag den 3. marts kl. 13.00 – 15.00: Fokus på begrebet “social dumping”.
Det gør Rejsescenen med forestillingen “Working Poor”, der handler om østarbejdere i Danmark og de konsekvenser dette på længere sigt kan få for det danske arbejdsmarked. Medvirkende: Anette Katzmann, Morten Nielsen og Christian Damsgaard.

Almindelige lønmodtagere i Danmark er på vej til et liv i fattigdom, selv om de har arbejde. Millioner af europæere, der arbejder, lever alligevel på fattigdomsgrænsen. Rejsescenens forestilling anskueliggør en række dilemmaer, som efterfølgende debatteres af publikum.

Oplægsholder: Medlem af Europaparlamentet, Ole Christensen. Museumsinspektør, Margit Bech Larsen, som også var ansvarlig for museets udstilling i 2011 om østarbejdere og medlem af Folketinget Ane Halsboe-Larsen kommer også med et indlæg.
Ordstyrer: Arbejdspsykolog Kirsten Juul Andersen.

Debat om kvinder til salg

Søndag den 7. april kl. 14.00 -16.00: Fokus på trafficking. Billedkunstneren John Kørner vil fortælle om baggrunden for sin tidligere udstilling i Arbejdermuseet om misbrug af kvinder, i særdeleshed de kvinder, der er ofre for trafficking og arbejder som prostituerede i Danmark.

”Kvinder til salg” var titlen på udstillingen, som bestod af en serie på tolv store, helt nye malerier og et mindre antal grafiske værker, der via stemninger, antydninger og flertydighed inviterede til refleksion og stillingtagen til de menneskelige aspekter af kvindehandel og prostitution.

John Kørner vil efterfølgende sammen med medlem af Europaparlamentet, Britta Thomsen, sætte fokus på problemet med handlede kvinder og kunstens mulighed for at fremme debat. Connie Hansen , som var museumsinspektør på udstillingen og Marianne Bruun, ligestillingskonsulent i 3F, medvirker også.

Ordstyrer: Kirsten Juul Andersen.
Hvis tårer var guld – uddrag af en forestilling om partnervold

Søndag d. 5.maj 2013 kl. 14.00 -16.00: Fokus på partnervold

Rejsescenen har produceret debatforestillingen ”Hvis tårer var guld”.
Skuespillerne fra forestillingen: Anette Katzmann, Morten Nielsen og Christian Damsgaard har sammen med psykologen Kirsten Juul Andersen udvalgt scener fra forestillingen, som vil blive spillet som oplæg til debat.
Chris Poole er konsulent i voldsforebyggelse og hun har spillet en aktiv rolle i AOF og 3F’s europæiske projekt om voldsforebyggelse i arbejdspladsperspektiv. Chris fortæller om, hvorfor et europæisk samarbejde kan bringe os videre i forebyggelsesarbejdet i Danmark.
Ordstyrer: Kirsten Juul Andersen.

Kvinder og arbejdsmarkedet

Kvinder og arbejdsmarkedet

DRs nyheder peger i et indslag fra d. 11/1-2013 på, at 40 procent af den danske, kvindelige arbejdskraft er på deltid – årsagen til det er formentligt, at kvinder i børnefamilier ofte ønsker en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Udover de økonomiske konsekvenser det kan få for kvinderne (fx i forhold til pensionsopsparing), er det interessant at se, at det kun er godt 14 procent af mændene der er på deltid – de har måske lettere ved at balancere mellem familieliv og arbejdsliv (måske fordi deres partner er på deltid?). Tallene stammer fra 2011, men de viser en tendens, der har været undervejs et stykke tid.

Alligevel kan der være grund til optimisme. En ny rapport fra beskæftigelsesministeriet viser, at det godt kan betale sig for kvinder at uddanne sig: otte ud af ti kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse er i dag i arbejde, mens det kun gælder for fem ud af ti kvinder uden en uddannelse. Også blandt mænd er langt flere i arbejde, hvis de har en uddannelse, men forskellen er ikke så stor som blandt kvinder. I dag er der lidt flere kvinder end mænd, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Udover det, viser rapporten at forskellen mellem kvinder og mænds deltagelse på arbejdsmarkedet i det seneste årti er indsnævret og at de danske kvinder har den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder i EU og den fjerdehøjeste i Norden. Disse tendenser er ikke nye.

Men den økonomiske krise betød, at mænds ledighed steg mere end kvinders i starten af krisen, men siden sommeren 2010 har ledigheden blandt mænd været svagt faldende, hvorimod ledigheden blandt kvinder er fortsat med at stige. Det betyder, at ledigheden blandt kvinder og mænd nu er stort set ens, begge er på lidt over 6 procent. Alligevel kan man se, at under den økonomiske krise er langtidsledigheden steget mere for mænd end for kvinder.

Kilder: http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/01/Kvinder%20indhenter%20maend%20paa%20uddannelse.aspx

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/01/11/151845.htm

http://bm.dk/upload/BEM/Files/Dokumenter/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/2012/Konjunktur_og_arbejdsmarked_uge_49.pdf

 

Call for papers: Feminist Resistance – Resistance to Feminism

Tidsskriftet NORA – Nordic Journal of Feminist and Gender Research søger bidrag til sit 20-års jubilæumsnummer, der er sat til at udkomme i efteråret 2013. Redaktørerne beskriver særudgaven med titlen Feminist Resistance – Resistance to Feminism således:

 

Feminism has been contested in different ways in the Nordic countries during recent years; one opinion that is loudly broadcast is that feminism has won the struggle, and is now either outdated or “hysterical”. In addition, the equality agendas of feminisms are projected onto the Nordic nation states as if these are inherently gender equal in their character. Feminists are hence faced with a complicated situation of both cooption and resistance, which raises questions about what we resist as well as whom and in what ways.

Feminist resistance can take many shapes and forms: from art and literature to demonstrations and speeches in parliament. It can be targeted at actors and structures within everything from the military to care and it can be based on different feminist ideas. It can concern activism by individuals, by feminist and other social movements and by politicians at all political levels. In this special anniversary issue of NORA, we invite articles that discuss what a feminist agenda might look like in 2013 and how we might diagnose and analyze the resistance to feminism. In addition, we welcome contributions that explore the relation between feminism and gender research; what determines whether the content of research is feminist? And what are the possibilities for doing feminist research within the neo-liberal performance culture of academia today?

Suggested areas for submissions to the anniversary issue include:

• Feminist movements yesterday, today and tomorrow

• Feminist dealings with gender and race in the Nordic countries

• Feminist law and politics (including reformulations of equality policies and counter strategies against neo-nationalist, populist and radical right-wing parties)

• Feminism in academia (including the relation between gender research and feminism)

• Feminism, men and masculinity studies

• Queer struggles

• Art and feminist resistance

• Challenges in feminist theory

• Gender and military conflict

• Resistance against equality policies in organizations

 

Please submit your article for this special issue online via the NORA ScholarOne™ Manuscripts site:http://mc.manuscriptcentral.com/nora

See also author instructions at the journal website:http://www.tandfonline.com/action/authorSubmission?journalCode=swom20&page=instructions

Deadline for bidrag er 1. april 2013.

Indkaldelse til KRAKA-prisen 2013

For at støtte nyskabende kræfter inden for dansk kønsforskning, uddeler Foreningen for Kønsforskning hvert år KRAKA-prisen. Prisens formål er at hædre en studerende, forsker eller formidler, der har bidraget med noget nyskabende til dansk kønsforskning.

Foreningen for Kønsforskning indkalder hermed indstillinger til KRAKA-prisen 2013.

KRAKA-prisen er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient. i matematik og BA i russisk Else Høyrup til Foreningen for Kønsforskning. Den uddeles  i form af et pengelegat hvert år i forbindelse med foreningens generalforsamling og årskonference. I år vil prisen blive uddelt ved foreningens årskonference den 13. april på KVINFO.

Prisens formål er at fremme dansk kønsforskning. Prisen tildeles et nyskabende og aktuelt værk, der bidrager til udvikling og/eller formidling af dansk kønsforskning. Det pågældende arbejde kan bestå i en artikel, et speciale, en monografi mv.

Alle kan indstille kandidater til prisen – det er dog ikke muligt at indstille sig selv. Indstilling sker ved indsendelse af det påberåbte værk samt en kortfattet motivation for værkets prisværdighed. Prismodtageren udpeges af en uafhængig prisbestyrelse, nedsat af foreningen.

Fristen for indstillinger er den 15. februar 2013.

Indstilling samt et eksemplar af værket sendes til:

Beate Sløk-Andersen

Gormsgade 6, lejl. 22

2200 København N

Prismodtageren forventes at holde en tale ved overrækkelsen. Talen trykkes efterfølgende sammen med prisbestyrelsens motivering i tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning.

Nytårshilsen fra Foreningen for Kønsforskning

Her ved udgangen af 2012 vil vi gerne fra bestyrelsen ønske jer alle et godt nytår!

 

Vi har i Foreningen for Kønsforskning haft et spændende år med både nye ansigter i bestyrelsen og diskussioner omkring både EU’s og Danmarks nye forskningsstrategier. Men også uden for (de symbolske) bestyrelseslokaler er der sket en del.

 

Under temaet Tro, håb & kærlighed blev der i foråret afhold årskonference på RUC – der skal lyde en stor tak til både arrangører og oplægsholdere. I samme forbindelse blev årets KRAKA-pris overrakt Signe Arnfred, der modtog hæderen på baggrund af værket Rethinking Gender in Africa.

Næste årskonference i Foreningen for Kønsforskning afholdes den 13. april 2013, i år arrangeret af KVINFO. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

 

Derudover har vi fejret 20-års jubilæet for Kvinder, Køn & Forskning, hvis stadige succes og relevans vi glæder os over. Vi håber, at vores medlemmer også nyder tidsskriftet, som i øvrigt er ved at blive digitaliseret. Se mere her.

 

Sammen med KVINFO har vi igen i år afholdt Vækstlaget – Nyt fra Kønsforskningen med stor succes. I det nye år vil vi arbejde videre på at udbrede konceptet til andre dele af landet. Vi hører gerne fra jer, hvis I har interesse i at være lokal samarbejdspartner i denne forbindelse.

 

Endelig vil vi blot minde om, at vi altid gerne modtager input til nye tiltag via foreningen@koensforskning.dk.

 

Godt nytår!

← Older
1 2 3 17