Image Image Image 01 Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Arrangementer

Kønsligestilling – fra feministisk kamp til styringsredskab i Verdensbank-regi?

Forum for Rettigheder og Diversitet (FORDI) inviterer til debatarrangement om kønsligestilling og udviklingspolitik.

Under overskriften Kønsligestilling – fra feministisk kamp til styringsredskab i Verdensbank-regi? vil Signe Arnfred diskutere World Development Report 2012, der handler om Gender Equality and Development. Er kønsligestilling blevet et styringsredskab i en neoliberal politik? Hvad blev der af kampen og hvor er modsætningerne henne?
Oplægget vil diskutere forståelser af køn og kønsligestilling i WDR, set i forhold til postkolonial kritik.

Elsebeth Gravgaard vil stille kritiske spørgsmål og lægge op til debat.

Signe Arnfred er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering & Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, Roskilde Universitet. Hendes forskning har særligt fokuseret på kønsforhold, kvinders vilkår og udviklingen i Mozambique.

Elsebeth Gravgaard er rådgiver på køn og ligestilling, HIV og AIDS hos Folkekirkens Nødhjælp. Elsebeth har mere end 20 års erfaring fra udviklingsbranchen og har i flere omgange været udstationeret.

TID: Mandag den 19. november kl. 15.30 – 17.00.
STED: Folkekirkens Nødhjælp, frokoststuen. Nørregade 15, 1165 København K.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til FORDI på fordi@dca.dk senest torsdag d. 15. november..

Submit a Comment